Jagt i almindelighed er rigtig mange ting, som der kan være svært at sætte ord. Dog forsøger vi alligevel her i artiklen at belyse mange af de områder, som jagt råder over. Jagt har eksisteret i al den tid mennesket har levet her op jorden. Det er blevet drevet på pattedyr, fuglevildt og forskellige andre dyr. Det er måske noget af det mest naturlige for mennesket, som har sikret vores overlevelse gemmen århundrede. Før var det netop overlevelse, det handlende om, hvor det i dag i højere grad handler om gode naturoplevelser, spænding og intensitet ved selve jagten samt samhørighed med andre jægere.
Indhold
Start med jagttegnet
Det er slet ikke så kompliceret at forstå, vil du på jagt i Danmark, så skal du have erhvervet dig et jagttegn. Dette gøres ved at tage det obligatoriske jagttegnskursus, der er et forløb, der dog kan se ud på forskellige måder. Når du har været igennem kursusforløbet, så skal du op til den obligatoriske jagtprøve, der består af en teoretisk- og praktisk delprøve. Består du begge disse prøver, så kan du modtage dit jagttegn, men du er ikke helt klar endnu til at komme på jagt. Fordi efter de forholdsvise nye regler skal du nemlig bestå en haglprøve, riffelprøve eller bueprøve for at må gå på jagt med et pågældende våben.
Du kan blive meget klogere på, hvordan du kan få et jagttegn samt blive klog på, hvad det kræver via linket her…
Styr på jagttider
For at du må gå på jagt i Danmark, så findes der en række gældende, almene regler. Heriblandt befinder jagttiderne for de jagtbare fuglearter og dyrearter. Der er herfor fastsat nogle bestemte perioder på året, hvor de pågældende arter må jages.
Det er derfor særlig vigtigt, at du sætter dig nøje ind i jagttiderne, før du begiver dig af sted med enten haglbøssen, riflen eller buen. Et brud på disse tider kan resultere i store bødeforlæg og i værste fald også resultere i fængselsstaf.
Tiderne er mange og omfattende, og de kan være svære at huske fra hinanden, så derfor har jeg gjort det nemt for dig. Du kan derfor finde alle gældende jagttider her…
Indberet vildtudbytte
Husk at indberette dit vildtudbytte! Dette er et krav for, at du kan få dit jagttegn til næste sæsonen. Du skal seneste indberette dit vildtudbytte for den foregårende sæson den 31. marts.
Vil du vide lidt mere om, hvorfor der skal indberettes vildt, samt hvordan du gør? Så kan du læse mere om det på linket her…
Hvilket våben
Våben er en essentiel del af det at gå på jagt. Der må ikke bruges fælder eller snare i Danmark, som ellers var en del af vores forfædres traditioner. Den dag i dag kan du kommer på jagt med enten et haglgevær, riffel, bue, salonriffel eller i samarbejde med en falk. Indfangning af levende dyr tillades kun til regulering, hvor det er tilladt at benytte fælder.
Haglgevær
Haglgeværet kalder flere også for et jagtgevær. Dette benyttes til mange forskellige former for jagt. Haglgeværet bruges både på land og til vands. På land til bevægelses- og klapjagt m.fl., mens til vands typisk er i pram på trækjagt.
Haglgeværet kommer i flere forskellige kaliber, hvor disse typisk er enten en kaliber 12 eller kaliber 20. Hertil kan du også støde på andre kaliber såsom en kaliber 16, hvor der mange gange er tale om et noget ældre gevær.
Når vi omtaler størrelsen på et haglgevær, så siger vi typisk først kaliberstørrelsen og derefter størrelsen på patronen. Så fx med en kaliber 12, så er de mest anvendte størrelser 70mm eller 76mm, således kommer det til at hedde henholdvis en 12/70 og en 12/76. Længden på patronen fås også i forskellige størrelser, heriblandt er fx 65mm, hvilket igen hører sig til de lidt ældre geværer.
Riffel
Riflen er den mest kraftig våbentype, som vi bruger på jagt herhjemme. Den fås i et hav af forskellige kaliber, hvor de tre mest gængse kaliber betegnes standardkalibrer, der består af 6,5×55, hvilket er den mindste af de tre, samt .308win og 30.06, som er dem største.
Riflen er et præcisvåben, hvor man sigter på det mål, som man ønsker at ramme – modsat haglgeværet, som man, populært sagt, peger med. Riflen kan bruges til alle de store hjortearter samt andet storvildt i udlandet. Alfa omega er den kaliber, der benyttes. Der findes forskellige krav til forskellige dyrearter og jagtformer, og overholder kaliberen disse krav, så må de benyttes til det pågældende dyr.
Salonriffel
Salonriflen er den ‘lille’ version af en almindelig riffel, der er dog nogle væsentlige forskelle, der skiller dem af. Heriblandt er fx kaliber størrelsen, der med en salonriffel typisk består af en enten 17HMR eller en kaliber .22 Kaliber .22 kommer dog i forskellige versioner, såsom .22short, 22lr (long rifle) og .22 magnum. Til forskel til en almindelig riffel, så er disse kaliber med randtændig.
Ansøg om våbentilladelse
Ønsker du fx at eje en riffel, salonriffel eller signal? Det kunne også være, at du vil til at gøre noget mere i mårhunderegulering, hvor du ville have dig en natkikkert. Uanset hvilken årsag af de foregående, så kræver det, at du har en våbentilladelse. Denne kan du søge på Politiets hjemmeside. Du kan først søge om en ejertilladelse, når du har købt en riffel eller natkikkert, hvorefter du først kan få den pågældende genstand, når du har fået din våbentilladelse.
Ud over ejertilladelse, så kan du også søge om bæretilladelse til en andens våben eller natkikkert. Dette foregår på samme måde, hvor du dog skal bruge en samtykkeerklæring fra personen med ejertilladelsen.
Du kan læse meget mere om, hvordan du søger om våbentilladelse eller tilladelse til en natkikkert via linket her…
Monter et våbenskab
Våbenskab er en af de følgeomkostninger, der kommer i takt med, at man anskaffer sig et våben. Det er nemlig ikke tilladt at opbevare våben og ammunition uden for våbenskabet. Har du nu fx ikke mulighed for at have et våbenskab, der hvor du bor, så er det dog tilladt at have dine våbenopbevaret hos en anden. Denne person skal dog have jagttegn, før han må opbevare dit haglgevær. Har du en riffel, som han også skal opbevare, så skal personen som minimum have bæretilladelse til din riffel. Vælger du at have dine våben stående hos en anden, så skal dette også registreres hos politiet.
Du kan blive klogere på, hvad det kræver at sætte et våbenskab op her…
Få en jagthunde
Der findes rigtig mange forskellige hunderacer, der kan benyttes til at jage med, og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvilken man skal gå med. Alle hunde har forskellige kvaliteter og instinkter, som der er blevet avlet på i rigtig mange år. Dermed er der typisk nogle hunderacer, der er bedre til at drive med dyrene, hvor andre hunde gør det bedre som apporterende hunde og ligeledes omvendt.
Så har du ikke allerede forelsket dig i en hunderace, så kan du finde en god oversigt over, hvilke type hund der passer godt til dig. Find oversigten her…
Tag på bukkejagt
Bukkejagten er for mange danske såvel som udenlandske jægere noget særligt. Ja for nogle, så er bukkejagten nærmest hellig. Der er dog også noget specielt over.
For det første er det en fantastisk årstid at gå på jagt i. Jagten efter bukken i Danmark starter den 16. maj og løber helt indtil den 15. juli. Det vil sige, at man får både en del af foråret og sommeren at drive jagt i. For det andet, så er bukkejagten speciel, da man driver den som en meget selektiv jagtform. Det vil sige, at jagten efter den helt store buk faktisk ikke rigtigt starter den 16. maj. Nej, for mange jægere starter den jagt mange år i forvejen, hvor de år efter år har ladet en eller flere bukke gå, således de har mulighed for at vokse sig store og stærke. Det er en kunst i sig selv.
Kunne du tænke dig at blive klogere på bukkejagt, samt hvordan kan du komme af sted og forbereder dig bedst muligt? Så kan du læse meget mere om denne jagtform her…
Tag på jagt i udlandet
Det bliver mere og mere populært at komme til udlandet og for at få sig nye oplevelse med enten sit haglgevær, riffel eller hund. Især Sverige er blevet et velbesøgt land af de danske jægere, der søger nye marker at jage på. Dåvildt bestanden er i store dele af Sverige ret stor, hvilket tiltrække de danske jægere.
Derudover er det også ønsket om at nedlægge større vildtarter, der får danskerne til at tage turen over Øresund med en fuldt pakket bil. Her er det fx ønsket om at nedlægge en elg, der står højt på ønskelisten for mange. Men især vildsvinene er blevet et populært bytte. I takt med at bestanden af vildsvin er stærkt stigende i Sverige, så er det også blevet noget mere tilgængelig for de danske jægere.
Er du på udkig efter nye oplevelserne i udlandet, og skal du medbringe dine egne våben, så er det en rigtig god ide at have styr på et våbenpas, inden du rejser. Vi har udført en guide til, hvordan du ansøger om et våbenpas her…
Har du allerede planlagt rejsen over Øresund, så er der væsentlige ting, som du skal have styr på inden du rejser ind i Sverige med våben. Hvis ikke du har et våbenpas, så er det også en mulighed at udfylde en våbendeklaration, som skal stemples i tolden. Derudover skal du også huske at lave en våbendeklaration i Sverige på Tullverket hjemmeside. Her deklarerer du, hvilket våben du medbringer samt mængden af ammunition. Sidst men ikke mindst så skal du huske at have styr på det svenske jagttegn. Her hjælper vi dig naturligvis også godt på vej med en guide, som du kan læse her…
Regulering af ræv
Når det kommer til regulering af ræve i Danmark, så holdninger lidt spredte blandt de danke jægere, hvorvidt reguleringen er nødvendig eller ej. Rævene er primær natteaktive, hvorfor det ikke er alle og enhver, der har set en ræv i deres liv. Men ikke desto mindre så er der fortsat mange ræve i Danmark, og selvom antallet af reguleringsjægere også er steget, så tyder det ikke på at have haft en negativ effekt på rævebestanden.
I reguleringsperioden tillades det blandt andet at regulere halvanden time før og efter solnedgang og -opgang. Så der findes altså nogle fordele for jægerne i reguleringsperioden, der kan gøre det nemmere at komme på hold af den snu ræv. Personligt har jeg selv skabt mig en del erfaringer med regulering af ræv og nogle af de erfaringer, kan du blandt andet læse mere om her…
