Hunden er mennesket bedste ven – den har vi alle hørt om før. Laver vi den lidt om, så kan vi sige, at jagthunden er jægerens bedste ven. Og der må vi bare bekræfte, at der er noget om snakken! Jagthunde er et most for mange jægere, og det er skyldes især, at vi ved flere jagtformer er pålagt at benytte hund. Der findes dog rigtig mange forskellige hunderacer, der kan bruges til jagt. I denne artiklen vil vi prøve at belyse nogle af de forskellige jagthunde typer samt kigge på, hvilke racer der hører sig til de forskellige typer.
Indhold
Hvilken hund skal du have?
Antallet af hunderacer er uendeligt mange, og når spørgsmålet ‘hvilken hund skal jeg have’ opstår, så er det ofte svært at besvare. Inden vi kan besvare det spørgsmål, så er der en række delspørgsmål, som du skal stille dig selv for at finde frem til dit bedste match.
Vi arbejder pt. på en artiklen, der giver dig et indblik i, hvad du skal kigge efter samt overveje, når du skal vælge din første eller næste jagthund.
Forskellige typer jagthunde og deres hunderacer
Vi har forsøgt at sætte de forskellige jagthunderacer ind i forskellige kategorier. Denne kategorisering af de apporterende, stødende, stående samt drivende og gravsøgende jagtkunde fremstår ganske forsimplet. Dette skyldes hovedsagligt, at flere af hunderacerne kan bruges til flere formål. Det er ikke alene avlsarbejdet bag den enkelte jagthund, der er bestemmende for hundens brug. Træningen af denne samt jægerens behov er også medvirkende til, hvordan hunden bruges. Der ligger blot nogle fundamentale instinkter i fx de stående jagthunde, som du ikke finder i de gravsøgende – ligesom dette også gør sig gældende omvendt.
Et godt eksempel er en Engelsk Springer, som jeg kender fra Sverige. Den Engelske Springer er kategoriseret som en stødende hund, der egner sig godt til fuglevildt. Denne svenske Springer, om man vil, som jeg kender til, er oplært som en drivende hund, hvis hovedsalige formål er at drive med større klovbærende vildt, såsom dådyr og vildsvin. De egenskaber som hans Springer, som min svenske kammerat værdsætter, er, at den er mere kontaktsøgende og at de sammen kan drive vildt stille frem gennem skoven.
Apporterende jagthunde
Den første type af jagthund, vi kigger på, er den apporterende hunde. Dette kan være racer som Labrador, Golden Retriever og Flatcoated Retriever – dette er bare nogle af de hunderacer, som kategoriseres som apporterende jagthunde. Fælles for dem alle er, at de er fremavlet til netop at være særdeles gode til at retrieve, hvorfor de apporterende hunde ofte kan kendes på Retriever i deres navn.
De mange års avlsarbejde har sikret hunde, der er fødte til efterskudsarbejdet, der hovedsagligt ligger i at eftersøge samt apportere fuglevildt og andre mindre vildtarter. Derudover er retrieverhundene også særdeles velegnet til vandarbejdet grundet deres kraftige pels og deres store tålmodighed gør, at de er alletiders at have med en dag i skjulet samt tage med hjem som familiehund.
De fleste jagthunde kan dog som udgangspunkt apportere, da mange danske jægere ønsker en alsidig hund, der kan lidt af det dele. De er dog ikke alle jagthunde racer, der er lige så velegnede apportører som Retriever hundene.
Stødende jagthunde
Blandt de stødende jagthunde findes der, ligesom blandt de apporterende hunde, mange forskellige racer. De to mest hyppige sete er en Engelsk Cocker Spaniel samt en Engelsk Springer Spaniel. Begge racer findes også i en FT ‘version’, der står for Fieldtrail. De stødende hunderacer ser man ofte på fællesjagter eller enkeltemands-jagt.
Med Fieldtrail Spaniels har avlsarbejdet især koncentreret sig omkring markprøver, der er en konkurrence-/prøveform indenfor hundeverdenen. Dette avlsarbejde har resulterede i hunde, der er drevet af et helt andet temperament. Sagt på en anden måde, der er noget meget gang i dem.
Jagtlysten og udholdenheden er især kommet i fokus ved de to Fieldtrail racer, ligesom der også er skruet op for hundenes lyst til at arbejde i vand for ikke at tale om deres dresserbarhed. Hundene, FT Cocker og FT Springe, arbejder i det hele taget bare med en tættere kontakt til jægeren, hvor målet ofte er at få hundene til at gå under haglbøssen. Dette betyder, at deres søg er noget mere kort, hvor der arbejdes fra side til side i et energisk tempo. Altså sammen med formål at få trykket vildt op foran jægeren.
De stødende hunde er ikke bare gode jagthunde, men fungerer også godt i familien, hvor især de almindelige Springer- og Cocker Spaniels er noget nemmere at have med at gøre. Fieldtrail racerne har generelt et større ‘go’, hvorfor deres aktivitetsniveau også er væsentligt større. Jagthundene her vil langt hen af vejen også kunne fuldføre apporteringsopgaven, når vi snakker fuglevildt.
Den stødende jagthund fungere særdeles godt til rough shooting, hvor et sammenarbejde mellem hunde og jægere driver krat og halvåbent terræn af.
Stående jagthunde
Stående jagthunde er altid imponerende at observere, når de bevæger sig af sted på søg og kommer på sporet af et bytte. Under stående jagthunde hører der sig mange mange hunderacer og for at gøre det lidt mere overskueligt har vi valgt at kategorisere dem i to.
Kontinentale racer | Engelske racer |
---|---|
Kleiner Münsterländer | Engelsk Pointer |
Korthåret hønsehund | Engelsk Setter |
Langhåret hønsehund | Irsk Setter |
Ruhåret hønsehund | Gordon Setter |
Weimaraner | Hvid og Rød Setter |
Dette er blot nogle af de jagthunderacer, som tilhører sig de stående hunde. Blandt disse er især den Ruhåret hønsehund og Kleiner Münsterländer meget populær i Danmark. Endvidere er en Breton også ganske populær. Denne ligger sig til de engelsk racer, hvor også den Irske Setter begynder at vinde mere og mere popularitet.
Instinkterne ses tydligt på de stående jagthunde allerede fra de er helt små, hvilket er resultatet af et grundigt avlsarbejde, der hovedsagligt bygger videre på de ovenstående hunderacer gennem årtier. De stående jagthunde udnytter deres omgivelser til fulde og bruger vinden til at finde frem til vildtet.
Teknikken bag jagten med den stående hund beror hovedsagligt i, at hunden afsøger terrænet med stor fart for fuglevildt. Færten er det, der får får den stående hund til at nærme sig fuglen og tage stand. Det jagtbare fuglvildt i Danmark har instinkter, der gør, at de trykker sig, når en trussel nærmer sig. Her er den stående jagthunds instinkter afgørende. Den kan komme fra nærmest fuld galop til fuld stand i løbet af et splitsekund. Dette gør den så snart, den har lokaliseret fuglen.
Herfra er det op til jægeren at komme op bag hunden hurtigt og afgive kommandoen, der får hunde til at springe frem. er en godt jagtsituation for jæger, der ofte har god tid til at stille sig til rette. Dermed ligger rigtig meget af arbejdet for de stående racer, før skuddet finder sted. Det er et imponerende stykke jægerværk og ikke mindst samarbejde blandt hund og jæger. Derudover er det også altid sjovt og imponerende at observere for folk, der ikke er vant til at arbejde med stående hunderacer.
Disse jagthunderacer er dog også alsidig hunde, der fungerer ganske godt på alminde fællesjagter, ligesom de fleste også kan håndtere apporteringsopgaven til fulde.
Drivende og gravsøgende jagthunde
Højlydt, selvstændige og stædig kombineret med en sand kælepot, det er det, jeg tænker, om de fleste drivende hunde, som jeg kender. De drivende jagthunde er ligesom en overordnet betegnelse for mange hunderacer, der avlet til at opspore og drive vildtet frem for sig. De er sporfaste, halsende og udholdende, der aldrig giver op uden kamp.
Disse jagthunde arbejder gerne alene og ude på længere afstand fra deres fører, ligesom de på jagt ikke er særlig kontaktsøgende til hundeføren. Deres spidskompetence består hovedsagligt af hårvildt, såsom ræv og hare samt klovbærende vildt.
De drivende jagthunde består ofte af gravhunde, terriere og støvere, og er særligt populær i skandinavien, hvor de kan få lov at arbejde ude på større jagtarealer. Hundene arbejder vidt og bredt med fuld hals og fart – så hurtigt de små ben nu kan få dem frem – og med det formål at drive vildtet frem til skudchancer for jægerne, der står klar. Netop de små ben og højlydte hals er en fordel med disse hunde, idet de driver vildtet frem i et moderat tempo, hvor du kan følge med i jagten fra den larmende gøen fra hundene.
De gravsøgende jagthunde benyttes især til at drive ræve og mårhunde ud af deres grave. I andre nordiske lande benyttes de endvidere til at jage grævlingen, der ikke må jages herhjemme. Blandt de populære gravhunde findes blandt andet den Ruhåret Gravhund, Tysk Jagtterrier og Jack Russell Terrier. Fælles for disse hunderacer er deres størrelse, der egner sig perfekt til at bevæge sig rundt i de underjordiske tunneller.
Derudover gør deres stædighed og viljestyrke samt deres iltert temperament dem til de perfekte udsmidere.
Vil du vide mere omkring rævejagt og regulering af ræv, samt hvordan hunden kan komme til forhold her? Så kan du læse mere om dette her…