Rågeregulering – 2023

Rågeregulering er efterhånden en nødvendighed i større byer og på landet. De sorte fugle er at finde alle vegne, og mange finder dem genererede med god grund. Råger samler sig ofte i kolonier, hvor de ligger redder i høje træer. Kolonierne er ikke kun skyld i store mængder ekskrementer fra fuglene, men støjniveauet fra kolonierne findes også meget genererende. I artiklen her gennemgår vi, hvordan du kan komme igang med rågeregulering, og hvordan du kan få hjælp til det.

Rågeregulering – Kort og godt

• Du skal være fyldt 18 år, før du må regulere vildt.
• Rågeregulering af unger kan reguleres med haglgevær, luftgevær og salonriffel, hvoraf sidste nævnte er mest udbredt.
• Egnet, apporterende hund bør anvendes ved alle slags rågeregulering. Benyttes haglgevær er dette et krav.
• Al skydning skal foregå under strenge sikkerhensyn.
• Afskydning af rågeunger skal tage hensyn til deres behov for forældrekontakt. Hermed skydes unger i reden ikke.
• Til sidst skal alle nedlagte rågeunger bruges.

Reguleringstilladelse

For overhovedet komme i gang med regulering af råger, så skal du bruge en reguleringstilladelse. Dette gælder om, du ønsker at regulerer rågeunger eller voksne råger. Selve ansøgningen af reguleringstilladelsen er ikke særlig svær, men det kræver dog, at det er ejeren eller forpagter af arealet, hvorpå der skal reguleres, der sender ansøgningen. Det vil sige, at det skal være grundejeren, lodsejeren, forpagteren eller jordbruger samt indehaveren af fiskeopdræt eller fiskeredskaber med flere, der kan søge om tilladelse. Dette kontrolleres ved brug af NemID.

Du kan søge om regulering af skadevoldende vildt på virk.dk, og linket dertil kan du finde her.

Mange af de rågereguleringer, der finder sted tæt på byerne, føres af en eller flere forskellige jagtforeninger. Disse vil i samarbejde med den pågældende kommune stå for det juridiske arbejde. Alt du skal gøre, er blot at tilmelde dig gennem din jagtforening, hvor der typisk er rift om pladserne.

Rågeregulering på voksne og unger

Når det kommer til regulering af råger, så drejer det sig næsten altid om regulering af rågeunger. Når vi snakker regulering af råger i det hele taget, så gælder der forskellige regler, som man skal følge, der omfatter både brugen af våben, reguleringsperioden samt den metode, som må anvendes. Uanset om du regulere de voksne fugle eller deres unger, så er der godt råd at hente, og lige præcis med rågeungerne findes der råd, der er værd at tage med.

Når du skal søge tilladelse om regulering, så er det kun ejeren eller forpagteren af arealet, hvorpå reguleringen skal finde sted, der kan søge om tilladelse. Det vil altså sige, hvis du blot lejer jagten, så kan du ikke søge tilladelse til reguleringen. Du kan til gengæld tilbyde din hjælp med reguleringstilladelsen, så det ikke bliver en byrde for ejeren. Da det kun er ejeren eller forpagteren, der kan søge tilladelsen, så er det også denne, der får udstedt reguleringstilladelsen til sig. Dette betyder dog ikke, at du som jagtlejer ikke kan få lov at regulere. Fordi ligeså snart ejeren har reguleringstilladelsen, så kan han uden videre bemyndige andre til at foretage reguleringen.

Regulering af voksne råger

Det er generelt ikke særligt nemt at få reguleringstilladelse til de voksne råger. Dette skyldes, at de står på EU fredningsliste, som Danmark de følger. Derfor skal afværgemidler være på plads og i funktion, når der reguleres. Derudover må der ikke benyttes lokkefugle eller kunstig skjul.

Rågereguleringen må foretages både med salonriffel og glatløbet haglgevær, hvor sidste nævnte ofte anvendes til de voksne fugl. Du skal dog være opmærksom, at der ved brug af haglgevær skal medbringes en apporterende hund, ligesom vi kender det fra jagt af.

Er du i tvivl om, hvilken hund skal bruge til apporteringsopgaven eller kunne du bare godt tænke dig at vide mere om de forskellige typer af jagthunde, så kan du læse mere på linket her…

Regulering af rågeunger

Rågekolonier vokser typisk hurtigt og kan bliver meget store. Derfor er det vigtigt at forhindre rågekolonier i at vokse, således gener og markskader mindskes mest muligt. For at holde bestanden nede, så skal der typisk reguleres 2-3 rågeunger pr. rede. Det kan være nødvendigt at regulere stort set hver dag, idet rågeunger hurtigt lære at få luft under vingerne, og dermed kan flyve fra reden. Det er målet at regulere unger, så snart de er stor nok til bevæge sig uden for reden.

Dette sker typisk i starten af maj, hvor de vil søge ud på grenene omkring reden for at gøre sig klar til første flyveøvelser. Rågeunger skydes først uden for reden, således de falder til jorden og ikke ned i reden igen, når de er skudt.

For øge dine egne chancer for en succesfuld rågeregulering, så anbefales det at regulere i forhold godt og stille vejr, idet fuglene bliver noget lettere at skyde. Derudover er min erfaring, at det er godt at tage på rågeregulering hen på eftermiddag – gerne fra start eftermiddag, da rågeunger så er begyndt at bevæge sig ud på grene.

Endvidere anbefales det at komme tidligt fra start, da rågerne gerne sætter deres rede højt oppe i bøgetræerne. Kommer du for langt hen på sæsonen, hvor træerne er begyndt at springe, så gør du rågereguleringen noget svære for dig selv.

Til rågeregulering kan det klart anbefales med en godt lang skydestok. Alle skud har en vertikal retning og med en god skydestok, så får du noget nemmere ved at holde geværet roligt. Derudover aflaster du også din egenkrop, da nemt kan blive overbelastet af at kigge efter rågeunger dagen lang.

Har du brug for råd til valg af skydestok? Så kan du læse en komplet guide her..

Hvornår må rågeregulering finde sted?

Der findes som tidligere nævnt ikke jagttid på råger, men en nyere vildtskadebekendtgørelse fastslår, at der kan søges om rågeregulering for perioden 1. maj – 15. juni. Hertil kan der også søges om tilladelse, inden fuglene begynder at bygge reder og lægge æg. Det er Naturstyrelsen, der udsteder reguleringstilladelserne. Disse udstedes kun, hvis det vurderes, at rågerne er til store gene, og hvis Naturstyrelsen vurderer, at der ikke er andre alternativer såsom bortskræmning.

Rågeregulering og sikkerhed

Våben til regulering

Som tidligere nævnt, så er forskellige våben tilladt til rågeregulering. Der kan benyttes haglgevær, kraftige 5,5 mm luftgeværer eller salonrifler.

Salonriflen er den mest brugt til rågeregulering og især til regulering af rågeunger er denne meget anvendelig. Støjniveauet kan i dag, ved brug af lyddæmpere, holdes på et nærmest totalt minimum. De er effektive og med præcise skud kan kødskade nærmest helt undgås. Kaliber valget til rågeregulering vil være .22 short eller den mest brugte .22lr. Skal du på rågeregulering i en kommune, så vil kommunen mange gange stille krav til gevær samt tilbyde patroner hertil. Her er det typisk .22lr, men undersøg det gennem din jagtforening.

Luftgevær er også en mulighed. Her skal der være tale om et luftgevær i 5,5mm, ligesom der også stilles krav til, at det skal være særdeles kraftigt. Luftgeværer er uden tvivl meget anvendelige, men benyttes ikke i lige så stor grad som salonrifler. Ydermere er lyden fra luftgeværet også mange gange højere end salonriflen. Dog er sikkerhedsafstanden mindre, hvilket kan betragtes som en fordel i bynære områder.

Der stilles krav til salonrifler og luftgevær før, de må anvendes til regulering. I Jagtloven §3 fremgår det, at ovenstående våben skal benyttes i minimum kaliber .22lr (≈ 5,5mm) med en mundindshastighed (V₀) på mindst 200 m/sek.

Haglgevær er også tilladt til rågeregulering. Dette benyttes dog i yderst sjælden grad til regulering af rågeunger. Her kan du ligeså godt læse aldrig til regulering af rågeunger. Udstedes der tilladelse til regulering af voksne fugle, så kan haglgeværet dog være meget anvendelig. Hertil skal der dog benyttes en egnet, apporterende hund.

Optik til rågeregulering

Rågereguleringen af unger stiller ikke de helt store krav til optik, idet der ofte er tale om skud på forholdsvis korte afstand. Det er ikke usædvanligt at møde ældre jægere, der alle dage udelukket har benyttet faste sigtemidler, altså korn og kærv. Dette kræver dog din træning, hvorfor mange benytter sigtekikkerter den dag i dag.

Med hensyn til valg af størrelse af kikkert, så foregår rågeregulering på ganske nært hold. Derfor kan jeg roligt anbefale en sigtekikkert med fx fast forstørrelse på 4x forstørrelse. Bruger du din salonriffel til andet end rågeregulering og ønsker du at kunne tilpasse dig mere de enkelte situationer, så vil jeg dog gå med en 3-9x forstørrelse.

Jeg har mødt flere reguleringsjægere, der begynder at bruge rødspunktsigte uden forstørrelse, hvilket jeg synes er ret fedt. For det første fjerner du en del af vægten fra salonriflen, og derudover tillader det dig at tage nogle relative hurtige skud.