Bedste skydestok til jagt 2025

4.4/5 - (10 votes)

Når det kommer til at vælge den bedste skydestok til jagt, så er der flere ting, som du skal tage højde for. Det kan være ting som skudafstand, stående eller siddende skud eller hvis den blot skal bruges hen til skydestigen.

Der findes flere forskellige skydestokke den dag i dag. Du kan vælge mellem alt fra en et-benet skydestok til en 4- og sågar 5-benet skydestok. For at vælge den rigtige skydestok til dig, så kræver det, at du forholder til dig din fortrukne jagtform og dit jagtterræn.

En skydestok er ikke bare en skydestok. Der varierer i fra pris til vægt og behændighed. Vi vil her i artiklen kigge lidt mere ind på den ‘bedste skydestok’. Men hvad er den bedste skydestok? Det vil jeg komme med mit bud på, så du kan finde den bedste skydestok til dig.

Indhold

Hvad koster en skydestok?

Når du skal finde den bedste pris, så skal du regne me alt mellem 500 kr. til 2000 kr. Priser på skydestokke kommer meget af på deres funktioner, men naturligvis også antallet af ben. Jo flere ben en skydestok har jo dyrere bliver den typisk. Hold det i mente når du kigger på priser. I denne artikel vil vi komme ind på, hvad forskellen er på skydestokke, og hvordan du finder den bedste skydestok for dig.

Hvor mange ben har din?

Som nævnt så findes der mange forskellige varianter af skydestokke. Den kan have et, to, tre, fire og ja sågar fem ben! Men hvilken skal så vælge? Desto færre ben jo nemmere må den også være at styre? Desto flere ben jo tungere må den også blive? Jo, der er fordele og ulemper ved dem alle og det er dem, som vi kiggere nærmere på

Den 1-benet naturstav

Den etbenet skydestok er ikke meget brugt blandt de danske jægere og det hører sig også til sjældenheden, at jægere bruger penge på den. Men ikke desto mindre, så findes den derude og det er der en grund til.

Den er let, fylder ikke meget og kan nemt medbringes. Der findes forskellige varianter af den – nogle til siddende og stående, nogle til siddende og nogle kun til stående. Primos laver en variant, der har samme trigger-system som deres to- og tre-benet stokke, som er beregnet kun til siddende. Den fylder ingenting og kan altid medbringes i en taske.

Billedet her viser en Primos 2 gen. 1-benet

Der er som nævnt ikke mange jægere, der ejer en etbenet og endnu færre, der har brugt penge på sådan en. Det skyldes, at mange finder pinde i naturen, som de benytter som anlæg, når de kommer på jagt. Dertil er der også mange, der udnytter de levende træerne som anlæg, hvis de har mulighed for det. Den et-benet skydestok skaber heller ikke meget stabilitet, hvilket også er medvirkende til dens manglende popularitet.

Den 2-benet makker

Den to-benet makker er væsentlig mere populær end den et-benet og typisk den skydestok den nye riffeljæger vælger som sin første. Dette er der en god grund til. Den er nemlig både nem at håndtere og så vejer den ikke alverden. Derudover så ligger de typisk i et prisleje, hvor de fleste jægere, der lige har investeret i en riffel, kan være med.

Billedet her viser en Primos 2 gen. 2-benet

Den to-benet skydestok er ganske anvendelig i både en stående og siddende skydestilling og findes mest anvendelig i de korte og hurtige skud. I takt med at denne kun har to ben, så er det op til dig selv at stabilisere din skydestilling, således du kan afgive et forsvarligt skud. Personligt benytter jeg selv en tobenet, men det er hovedsagligt, når jeg ved, at jeg kommer til at sætte mig et sted. Den fylder ikke alverden, og så er den nem og hurtig at slå ud, når man pürscher rundt.

Den 3-benet

Ønsker du en skydestok, der ikke går nogen steder og én, der bliver stående ved din side til sidste? Så er det en trebenet, som du skal have fat i! Den er særdeles anvendelig til at de siddende skud, om du sidder på jorden eller på en stol. Den store fordel med denne er, at den kan stå af sig selv. Sidder du på en stol, så kan du have din riffel liggende i skydestokken, mens du venter på, at dyrene viser sig.

Billedet her viser en Primos 2 gen. 3-benet

Den tre-benet skydestok kan være noget besværlig at folde ud hurtigt, hvis du pürscher rundt i terrænet. Der er flere af de trebenet, hvor det er nødvendigt, at du benytter to hænder til at slå den ud. Der findes også skydestokke, hvor du kan gøre det med en hænd. Et eksempel herpå er Primos Trigger Stick, hvor du nemt og simpelt trykker triggeren ind for at skyde benene ud. De laver også denne model som en et- og tobenet version. Derudover kan du tilkøbe en montering, der gør, at du får lignede stabilisering som en 4-benet.

Den 4-benet ven

OG nej, det er ikke naboens hund, som jeg henviser til. Den firebenet skydestok popularitet er vokset betydeligt og har taget markedet med storm, siden den første af slagsen så dagens lys.

Billedet her viser en ViperFlex Styx Elite

Der er efterhånden poppet mange variationer op af 4-skydestok og producenterne kæmper om pladsen på markedet. Især to navne går igen, når vi snakker 4-benet skydestok, og det er Viper-Flex og StableStick. Hvem af dem der kom først, det ved jeg faktisk ikke, men det er uden tvivl to fremragende skydestokke. Sidenhen er der kommet mange flere til og flere har ligeledes lavet nogle billigere alternativer til de to ovennævnte.
En af de nyere 4-benet kommer fra Møjlner Hunting, der har produceret en version i carbon. Den er super let i forhold til, at den er firebenet og så er den bare super fed.

Hvorfor så populær?

Den 4-benet skydestok popularitet skyldes især dens fleksible stabilitet. Der støtter både foran og bagpå riflen, hvilket skaber perfekte forhold for et optimal skud. Der er mange, som sammenligner det med et liggende skud, idet de på samme måde får fornemmelse af at holde riflen helt stille. Med den firebenet kan du nemlig holde riflen fuldstændig koncentreret på målet vertikalt, hvor du horisontalt stadig har muligheden for at justere.

Den fleksible stabilitet kommer til syne, idet den 4-benet skydestok kun har to ben, der rører jorden. Dette gør det muligt at flytte forholdvis smertefrit rundt, mens riflen stadig ligger i skydestokken. Viper-Flex har på deres model lavet en lille grip-arm, der gør, at skydestokken holder samme vinkel. Det vil sige, at du kan nøjes med at løfte det ene ben for at rotere rundt for at finde målet. Det er super smart og meget effektivt i en hektisk situation, hvor det mest optimale er, at du kontant har hånden på riflen.

Endvidere har den og de fleste andre 4-benet skydestokke også et rum på knap 10 cm, hvorimellem du flytte riflens front. 10 cm lyder ikke af meget, men det øger de skydefelt betydligt, når du kommer ud på 100 meter.

Vil du bære min skydestok?

Desværre bliver den 4-benet skydestok dog hurtig tung og klodset, når du pürscher rundt på jagten. Og var det ikke fordi, at du også kan nøjes med at bruge skydestokken som en to- eller etbenet, så kan man også argumentere for, at det tager noget tid at slå den ud.

Rejser du meget og kan godt lide at pakke lidt og kompakt, så er den 4-benet heller ikke den mest optimale skydestok dertil. Stort set alle de versioner, der findes på markedet i dag, kan kun skilles på midten eller køres helt sammen. Om de er skilt af eller kørt helt sammen ændre egentlig ikke meget på det, da de stadig fylder en del i længden.
Men løsningen på dette er måske kommet – læs mere i bunden af artiklen, hvor vi kigger på, hvilken model du skal vælge.

Det ekstra ben

Til den 4-benet skydestok er der flere producenter, der tilbyder eller allerede har tilføjet en slags femte ben. Det ekstra ben øger stabiliteten væsentligt. Den 4-benet sikrer dig en optimal stabilitet, men du skal stadig balancere riflen. Med det femte ben behøves du ikke længere at tænke på balancen frem og tilbage. Til længere skud er det femte ben en fremragende partner, der er for mange er svær at undgå.

Det femte ben øger dog også kompleksiteten af din skydestok og din ven bliver lige pludselig tung og klodset. Derudover skal du ikke længere koncentrere dig om at styre to ben men derimod tre ben. Det lyder umiddelbart ikke så udfordrende. Men i takt med at det er en 4-benet skydestok, så er der forholdvis langt fra den en ende og ud til den anden, når den er slået ud.

Viper-Flex er en af de producenter, der tilbyder et ekstra ben til deres skydestok. Det er lavet ganske simpelt, og benet kan nemt klikkes på Viper-Flexen. Endvidere gør det femte ben på Viper-Flexen det muligt, at den kan stå af sig selv. Mjølner Hunting har på deres skydestok tilføjes en snor, der er monteret i modsatte ende, end de har gjort med Viper-Flexens ekstra ben.

Snoren er justerbar og der er monteret med en gummiring, der er beregnet til at placere foden i. På den måde kan du skabe yderligere stabilitet til den 4-benet ved at sætte den i spænd med snoren. Det smarte med snoren er, at den ikke tilføjer betydelig vægt eller gøre skydestokken mere klodset – dog skal du lige fange snoren med din fod.

Hvilken skal du vælge?

Jamen, du skal vælge den skydestok, der passer til dit behov og dit temperament. Personligt, så har jeg selv en 2-benet og en 4-benet. Den 4-benet er mit seneste indkøb og har klart overtaget pladsen for min 2-benet. Jeg bruger den stort set i alle henseender. Den er blevet min bedste 4-benet makker, når jeg vælger riflen inde i våbenskabet. Selv nu hvor jeg sidder i et skydetårn og skriver denne artikel færdig, så ligger den på tværs henover gelænderet. Her benytter jeg den til at skabe stabilitet, hvis jeg skulle tage et længere skud heroppe fra. Min 4-benet bruger jeg altså alle vegne og på alle tænkelige måder – både som 1-benet, 2-benet og, selvfølgelig den fortrukne, som 4- benet.

Det betyder dog ikke, at jeg har smidt min 2-benet skydestok ud med badevandet. Nej, for selvom den 4-benet er blevet min klare favorit, så er den stadig tung samt lang og klodset, især hvis du vil sætte dig i et læbælte eller lignende. Og det er altså her, at jeg stadig i høj grad benytter min 2-benet stok. Det er også til dette formål, at rigtig mange jægere vælger den trebenet skydestok. Her er det især Primos’ 3-benet trigger stick, der er super fed, da den er hurtig at slå ud, hvis du også vil bruge på lidt pürschjagt.

Se på dit behov

Lad os prøve at kigge på nogle af de jagtformer og -situationer, hvor jeg finder den enkelte skydestok relevant. Personligt ville jeg nok ikke selv gå med en 1-benet som den allerførste. Den vinder på dens lethed og behændighed. En situation, hvor jeg selv ville bruge en 1-benet, kunne være på drivjagt, hvor jeg har fået en plads på jorden. Scenariet skulle være sat sådan op, at jeg kunne komme ud for nogle skud til løbende vildt på længere hold. Den 1-benet skydestok vil her være behjælpelig med at holde den vandrette linje samtidig med, at jeg ville kunne vælge vildtets bevægelse.

Behovet for en skydestok varerier fra jæger til jæger. Et sted, hvor den er meget brugt, er på bukkejagt i både Danmark og udlandet. Vil du læse og lære mere om bukkejagt, så kan du læse mere om det her…

Vælg den 2-benet

Den 2-benet skydestok har vi været lidt inde på. Jeg finder den yderste funktionel, når jeg sætter mig på jorden eller i en stol i et læbælte for at vente. Den vejer ikke ret meget og nem at manøvrere rundt med, når pladsen er knap og græsset er langt og klæbende. Derudover fungerer den også ganske godt på pürschjagt, idet skuddene ikke er alt for lange. Den 2-benet er et glimerende valg til din første skydestok. Den opfylder manges behov og dens prisniveau er til at komme til.

Vælg den 3-benet

Den 3-benet skydestok opfylder rigtig mange af de samme behov, som 2-benet gør. Der er lige et ekstra ben at holde styr på, men i mange tilfælde kan man hurtigt slå den ud eller blot benytte to af benene. Fejlagtig tror mange, at det ekstra ben giver mere stabilitet i riflen. Dette er tildels forkert. Den 3-benet vil give mere stabilitet, idet den ikke kan vippe frem og tilbage. Men du er selv en stor del af at bidrage til den sidste stabilitet. Skydestokken kun støtter nemlig kun fronten af riflen på samme vis som den 1-benet og 2-benet.

Skulle jeg selv erhverve mig en 3-benet skydestok, så skulle det nok være, hvis jeg havde mange siddende skud fra stol eller jorden. Den 3-benet skydestok kan nemlig stå af sig selv. Dette er rart, hvis du er en ivrig jæger med mange timer på jagt. Derudover kan der fx også tilkøbe en 2-punkt holder til Primos’ Trigger Stick. Med denne får du stabilitet som en 4-benet + du skal ikke selv holde riflen, mens du venter. Dovenskaben længe leve!😉

Vælg den 4-benet

JA, det mener jeg faktisk! Det er så super fedt, og man kan få til at fungere i alle situationer. Vi snakker hele tiden om at optimere forholdene for et sikre skud. Dette hjælper skydestokkene med – dem alle sammen – uden tvivl.

Den 4-benet er efter min optik bare med at optimere på alle parametre. Du kan bruge den på pürsch, siddende, stående og liggende – det sidste er ikke lige teste af endnu, men jeg er sikker på, at vi finder en løsning. Derudover kan du tilpasse den til stor set enhver jagtsituation. Brug den som 1-benet, 2-benet eller 4-benet, den kan det hele. Gider du ikke selv at holde riffel og skydestok, hvor du sidder og venter i læbæltet. Så optimere den 4-benet og gør den til en 5-benet med Viper-Flex ekstra ben.

Så mange modeller

Der er efterhånden kommet mange version af den 4-benet skydestok – også mange billigere versioner. Jeg ville være påpasselig med at vælge de billigeste med det samme. Jeg er sikker på, at kvaliteten nok skal holde til de flestes brug, men der er væsentligt forskel på funktionalitet af dem. Personligt har jeg selv en Viper-Flex Styx Elite på nuværende tidspunkt, som jeg er super glad for. Den er utroligt solid og stabil og følger med på stort set alt, som jeg slæber den igennem. Jeg synes godt, at den til tider kan blive tung og klodset, hvorfor jeg endnu ikke har smidt min 2-benet skydestok ud.

Men nu er der faktisk kommet en ny spiller på markedet og den er Mjølner Hunting – endnu et dansk mærke. Fenris II Carbon er måske den fedeste 4-benet skydestok på markedet lige nu efter min mening. Den er let og stadig meget stabil. Den leverer den samme store manøvredygtighed som Viper-Flexen. Med skydestokken følger også en snor, som tidligere omtalt, der skaber ekstra stabilitet. Der er nemlig monteret en gummiring i bunden, hvori du kan sætte din fod – og wupti, så har du et 5-ben på din skydestok.

Skriv et svar