Våbenpas – komplet guide 2023

3.4/5 - (8 votes)

Skal du af sted på jagt i udlandet? Eller har du tilmeldt dig en konkurrence? Så skal du have styr på papirerne, inden du rejser af sted. Det lyder kedeligt, men det er ikke så slemt. Et våbenpas gør det nemt for dig at rejse med våben. Har du allerede ét, så skal du huske at tjekke dets gyldighed. Har du ikke et pas til dine våben, så kan du også lave en deklaration, men et pas til dine våben er så meget nemmere. Lad os kigge på det!

Indhold

Hvad er et våbenpas?

Et våbenpas er for det første legitimation, der gør det meget nemmere for dig at rejse lovligt med dine våben. Nærmere bestemt, så er det et rejselegitimation, som gør det muligt for dig at bære, anvende samt besidde de våben, det står deri. Med sådan et kan du rejse i EU-landene med dine våben for at komme på jagt eller deltage i konkurrencer.

Desværre kan lyddæmpere endnu ikke komme deri. Ønsker du at medbringe din lyddæmper på jagt i udlandet, så kan dette lade sig gøre ved at lave en deklaration. Du find et link til dette længere nede i artiklen.

Skal du bruge et svensk jagttegn? Læs mere her…

Hvad koster det?

Det er ganske gratis at søge om – ligesom det også er gratis at søge om forlængelse og ændringer i eksisterende våbenpas. Det er derfor også klart anbefalsværdigt at skaffe sig ét.

Hvem skal have et våbenpas?

Er du jæger og har fast bopæl i Danmark, så kan du få et EU-våbenpas. Det er relevant for dig, hvis du går på jagt eller deltager i konkurrencer i udlandet.

For at få et våben i et pas, så skal du først have en gyldig våbentilladelse til at anvende og besidde det pågældende skydevåben. Denne tilladelse skal være med henblik på jagt eller konkurrenceskydning.

Har du ikke en våbentilladelse, eller er du i tvivl om, hvordan du ansøger om sådan en? Så kan du læse mere om det her…

våbenpas pas europa europakort

Hvordan får jeg et våbenpas?

For at vi hurtigt og nemt kan få skaffet et våbenpas, så skal du følge nedenstående steps. Disse indebærer, at du skal have udfyldt et par blanketter, og så skal du bruge et pasfoto.

4 steps til dit nye pas

Blanketterne nedenfor skal du udfylde på bedst muligvis. Den dag i dag er det muligt at udfylde dem på computeren, inden du printer dem. Dette er markant nemmere end at udfylde dem i hånden.

Vær opmærksom på, at punkt 2 skal udfyldes for hvert af de våben, som du ønsker at have i dit våbenpas. VIGTIGT – der skal udfyldes to våbenbilag til en riffel med vekselpipesystem. Altså består af et system og en vekselpipe.

  1. Udfyld og print blanketten: Ansøgning om europæisk våbenpas (704-32)
  2. Udfyld og print blanketten: Våbenbilag vedrørende europæisk våbenpas (704-33)
  3. Pasfoto af dig selv, der skal overholde de almindelige regler for pasfotos. Dermed på dette ikke være beskadiget og så skal det være vellignende og være i størrelse 35x45mm. OBS. dit CPR-nr skal skrives bag på billedet.
  4. Alle 3 ovenstående punkter skal i udprintet form sendes til Politiets våbenafdeling. Via linket finder du adressen samt deres telefonnummer og åbningstider, hvis du skulle have spørgsmål.

Behandlingstiden for våbenpas kan variere, men den ligger typisk på omkring 4 uger. Men som så meget andet, så er det altid en god ide at være ude i god tid.

Når du får dit pas

Du har selv ansvaret for, at dine oplysninger er korrekte i dit våbenpas. Det er derfor altid en god ide at dobbelttjekke passet for fejl.

Er der fejl deri, så skal du henvende dig til våbenafdelingen. Politiet tager intet ansvar for fejl og eventuelle konsekvenser heraf. Så tjek det efter – det tager ikke så lang tid.

Hvor lang tid er et våbenpas gældende?

Når du har ansøgt og fået dit pas, så er våbenpasset gældende i 5 år fra den dato, hvor det er blevet udstedt. Du finder gyldighedsdatoen på side 8-13 for de våben, som du har registreret.

På side 5 finder du feltet ‘Opført den’, hvilket er den dato, hvor våbnet er opført for første gang. Datoen kan derfor godt være 10 år gammel, hvis våbnet fx har været optaget i et tidligere våbenpas.

Du kan forlænge dit våbenpas en gang, hvor det højst kan forlænges med en gyldighed på 10 år efter første udstedelsesdato. Du skal godt være opmærksom på, at der kan være forskellige gyldighed for forskellige våben.

Du skal også være opmærksom på, at dine våben i våbenpasset følger samme gyldighed, som der står på din våbentilladelse, jagttegn eller våbenpåtegning. Derfor skal du også forny våbenpasset, hvis du fx fornyer våbentilladelsen til dine våben.

Du kan finde svar på mange flere spørgsmål på Politiets hjemmeside

Rejse uden våbenpas?

Det er muligt at tage på jagtrejse samt rejse med våben med konkurrence for øje uden et våbenpas. Det er muligt at deklarere sine våben, hvis du skal på en midlertidig ud- og indrejse af Danmark.

Dette kræver, at man udfylder et par blanketter, der udprintes, som man skal huske at have stemplet ved Tolden, inden man rejser ud og ind i Danmark.

Dette er ikke svært, men det er krævende og besværligt i forhold til at få dine våben i et pas.

Blanketten til rejse ud og ind af Danmark finder du her: Blanket til deklaration (Ind-ud)

Vær opmærksom på, at det kræver en anden blanket, hvis du ønsker at rejse ind og ud af Danmark.

Skriv et svar