Er du også på jagt efter en sigtekikkert eller riffelkikkert, om man vil. Det kan være lidt af en jungle at finde hoved og hale i alle de informationer. Især, hvis du står og skal vælge din næste sigtekikkert her og nu, eller måske du skal ud og have din allerførste? Så kan det godt være noget af en udfordring, du har stillet dig overfor. Derfor har jeg udviklet denne guide, der skal tage dig igennem nogle af de mest basale ting på en sigtekikkert samt nogle af de lidt mere avanceret ting.
Indhold
Hvilken riffelkikkert skal du vælge?
Det er slet ikke noget nemt spørgsmål at svare på, men lad os alligevel prøve at gøre et forsøg på at finde den retning, som vi skal arbejde os i.
Først er du nødt til at spørge dig selv om dine behov. Hvad skal der til for at opfylde lige netop dem? Dette er et spørgsmål, som vi vender tilbage til igen og igen i denne guide. Det i sig selv kan naturligvis også være et svært spørgsmål. Men det er alligevel svaret på det spørgsmål, som får os tættest på et svar på det første spørgsmål.
Det kan være, at du er nyjæger og ønsker dig en all-around riffelkikkert til at komme godt i gang med? Det kan også være, at du er en rutineret jæger, der i højere grad kender dine behov, og så ønsker du nogle sigtekikkerter fra den øverste hylde, men du er i tvivl om, hvad du skal vælge eller kigge efter? Måske du har anskaffet dig en drivjagtriffel, hvorpå du vil have enten et rødpunktsigte eller en drivjagtkikkert? Desto bedre du kan svare på, hvad du skal bruge riffelkikkerteren til, desto nemmere får du ved at beslutte dig.
Hvad koster en sigtekikkert?
Så er det også en rigtig gode ide at tænke budget, fordi når det kommer til kikkerter til rifler, så fås de i alle prislejer. Her starter vi måske på omkring 1500-2000 kr. for en riffelkikkert til jagt, og så kan vi ellers plotte priser ind i tabellen indtil vi rammer omkring de 30.000 kr. Alt i mens, at du kan finde en billige sigtekikkert til dit luftgevær til omkring 500 kr. Så prislejet spænder altså bredt herindenfor, hvorfor det kan være en god ide med et budget. Hertil er man samtidig nødt til at være realistisk, så der er en sammenhæng mellem prisen samt dine behov og ønsker.
Hvad får du for pengene?
Får du så også det, du betaler for? Rigtig ofte er der en god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Men markedet gør også, at prisen for de dyreste sigtekikkerter i den grad også stiger. Samtidig gør teknologien, at du får rigtig meget for pengene ved at købe en billigere kikkert. Hertil opfylder en sådan kikkert også ofte rigtig manges behov. Dette vil fx gøre sig gældende for nyjægeren, der skal have riffeltegn og endnu ikke ved, af hvilke vejen riffelverdenen skal tage ham. Endvidere vil en sådan kikkert også være et ganske glimerende valg til riffeljægeren, der måske er af sted på riffeljagt en 5 gange om året.
Sigtekikkert: Guide
Hvad betyder sigtekikkertens forstørrelsen?
Forstørrelsen på en sigtekikkerter fortæller noget om, hvor mange gange dit almindelig syn ganges op. Det vil sige, at står du og kigge på en buk ude op 100 meter med en sigtekikkert med en forstørrelse, der står på 3, så vil det altså svare til, at du kommer tre gange så tæt på.
Forstørrelsen på stort set alle sigtekikkerter i dag er justerbar, hvilket vil sige, at du selv kan vælge forstørrelsen indenfor et vis spektrum. Så lad os antage, at du står med en sigtekikkert, der har en justerbar forstørrelse på 3-12x, så kan du selv indstille den nogenlunde nøjagtige forstørrelse inden for dette spektrum. Har du den på forstørrelse 3, så ganger den 3 gange op – stiller du den på 4, så ganger den 4 gange op og så videre.
Hvilken forstørrelse skal du vælge?
Kigger vi på de mest udbredte jagtformer med riffel i Danmark, så snakker vi om anstandsjagt og pürschjagt, hvor det ofte er det klovbærende vildt, der er den primære jagtbare vildt. Her ligge den mest almindelige forstørrelsesgrad mellem 9x og 12x, mens deres minimum ligger mellem 2x og 3x. Sigtekikkerter med sådan et spænd fungerer rigtig godt som en all around riffelkikkert, idet de kan benyttet til mange forskellige former for riffeljagt.
Sigtekikkert til pürshjagt og anstandsjagt
Når vi snakker pürschjagt, så er der ofte tale om en jagtform i bevægelse. Her er det dog i højere grad dig, der skal bevæge dig fremfor vildtet, så går det nemmest. Du vil komme ud for nogle situationer, hvor du skal tage nogle hurtige beslutninger og måske nogle hurtige skud, og så vil du typisk komme ind på nogle relative korte afstande. Dyrene vil som oftest stå stille eller bevæge sig stille og roligt rundt, og det er generelt en jagtform, hvor målet er, at dyrene ikke opdager dig.
Med afsæt i ovenstående så vil jeg i første omgang anbefale en sigtekikkert, der ikke vejer forfærdeligt meget. På pürschjagt kan den ivrige jægere sagtens bevæge sig rundt i terrænet hele formiddagen eller mere, og skal denne have succes, så skal han jo have riffel og sigtekikkerten med sig.
Derudover kommer man typisk ud for nogle skud på relativ korte afstanden, hvorfor der måske ikke er behov for en sigtekikkert med 16x forstørrelse. I disse situationer vil man i højere grad få større glæde af 8x forstørrelse. Endvidere er der naturligvis forskel på om, du pürscher i skov eller ude i det åbne, men herhjemme må klovvildt i stort set alle situationer (foruden nogle enkle tilfælde) jages mellem solop og -nedgang. Derfor kan der argumenteres for, at vi måske ikke har behov for en sigtekikkert med et objektiv på 56mm.
På anstandjagt er situationen meget lignende den, som man står over for, når man er på pürschjagt. I modsætning til püschjagt, så sidder du på anstandjagt primært stille i et skydetårn eller -stige. Dette medvirker til, at du har et godt anlæg i din skydestilling, der er hjælper dig med at stabiliserer riflen. Derfor kan man argumentere for, at du i sådan en situation også vil få mere glæde ud af at få lidt forstørrelse i din sigtekikkert, fordi du rent faktisk får glæde af det.
Det er nemlig sådan, at desto mere du zoomer ind desto flere rystelser vil du opdage. Og det er ikke fordi, at du ryster eller bevæger dig mere, når du zoomer mere. Det skyldes hovedsageligt, at du i højere grad ligger mærke til dem, når du skruer op for forstørrelsen. Det er også derfor, at det er en stor fordel at have så godt stabilisering som muligt, når du bruger større forstørrelser. Dette kan være ved brug af fx en 4-benet skydestok eller i en skydestige af en art.
Vil du læse mere om den bedste skydestok til jagt, så læs mere her…
Der er ingen tvivl om, at du i højere grad vil gøre brug af en forstørrelsesgrad ved disse jagtformer. Du vil formentlig i flere situationer komme ud for, at du afgive skud til dyr ude på 100 meter og derover, hvor en større forstørrelse vil være til hjælp. Skal du fx afgive skud til et rådyr ude på 100 meter, så fylder det ikke meget i din riffelkikkert med en forstørrelse på 3x forstørrelse. Skruer du til gengæld op på 10x eller 12x forstørrelse, så kommer du noget ‘tættere’ på dyret, og du har i højere grad mulighed for at give et mere præcist skud.
Teknologien gør, at der hele tiden er en ny udvikling på vej, og dette gælder også med sigtekikkerter. Dermed kommer der også hele tiden nye forstørrelsesintervaller på markedet, hvor nogle passer bedre til dig end andre. Men er du på jagt efter en sigtekikkert, der egner sig godt til disse to jagtformer, så findes der lidt forskellige muligheder. Nogle af de riffelkikkerter, der egner sig bedst vil fx være 2,5-10x eller 3-12x forstørrelse, hvor du har et spænd, der både tillader flere muligheder med den lave forstørrelse, ligesom du også har nogle gode muligheder med den store forstørrelse.
Sigtekikkert til tryk- og drivjagt
Begår du dig primært på trykjagt og drivjagt, så vil jeg anbefale dig en drivjagtkikkert. Faktisk vil jeg mene, at sådan en sigtekikkert kan klare de fleste former for jagt herhjemme i Danmark, men der er natuligvis andre faktorer en blot forstørrelsesspændet, der taler for andre sigtekikkerter. En drivjagtskikkert er kendetegnet ved, at dens forstørrelsesgrad starter helt nede på 1x-1,5x og i i de fleste tilfælde ikke går højere op en 5x-6x forstørrelse.
Dog er nogle af de nyeste sigtekikkerter på markedet kommet med nye spænd, hvor Swarovski Optic fx har lavet en sigtekikkert til drivjagt med en forstørrelsesspænd på 0,75-6x og 1-8x. Med førstenævnte kommer du altså under 1x forstørrelse, hvilket er ret vildt. Sidstenævnte har et forstørrelsesspænd, som du sagtens vil kunne begå dig med herhjemme til alt slags jagt.
Når vi snakker sigtekikkerter til drivjagt, så fokuserer vi altså på at få forstørrelsen så langt ned som muligt, da det giver os det størst mulige synsfelt. Et stort synsfelt optimerer vores muligheder for at orientere og spotte vildtet i kikkerten. Derudover vil det store synsfelt ofte en stor hjælp til at afgive det bedst mulige skud til vildtet, der på drivjagt ofte vil komme i bevægelse og på korte afstande. Dermed siger jeg ikke, at du ikke kan tage på drivjagt med 3x forstørrelse. Jeg siger bare, at det ikke er helt optimalt. 3x forstørrelse lyder ikke af meget, men dit synsfelt mindskes betydeligt i forhold til tidligere nævnte ude på 50 meter.
Når det kommer til lysindtaget på en drivjagtskikkert, så har vi egentlig ikke behov for en riffelkikkert, der skal trække en masse lys ind, idet drivjagt som oftest foregår hen på dagen. Derfor ser du også, at disse riffelkikkerter typisk ikke har nogen stor diameter, når det kommer til objektivet.
Til trykjagt og drivjagt er det heller ikke ualmindeligt, at jægeren vælger et såkaldt rødpunktssigte fremfor en drivjagtkikkert. Heriblandt kan producenter som Aimpoint og Docter Sight nævnes, som nogle af de mest kendte producenter. Deres sigtekikkerter produceres ofte uden eller med ganske lav forstørrelsesgrad og er fremstillet med henblik på løbende vildt. De er lavet uden et trådkors og kommer i stedet med en lysende rød prik. Derudover er disse sigtekikkerter fysiske form ikke særlig stor, og du kan derfor spare en del på vægten ved valget af sådan en kikkert.
Rørdiameter på riffelkikkerter
Rørdiameteren fortæller noget om diameteren på selve røret på riffelkikkerten, det er det smalleste rør på kikkerten, og også det rør hvorpå du fastsætter montagnen. Der findes hovedsagelig to standard størrelser herindenfor, og det er 1″ rør, der svarer til 25,4mm, og 30mm rør. Derudover er der også enkelte producenter, som Zeiss, der er laver riffelkikkerter med 36mm rør.
Førhen satte amerikanerne standarder for rørdiameteren også på det amerikanske marked, hvorfor man hovedsageligt arbejdede i tommermål, men efterhånden som de europæiske producenter tog mere og mere over herhjemme, så tilføjede de 30 mm. I dag er det netop denne størrelse, der har vist sig at være favoritten blandt de europæiske jægere. Derfor ser du heller ikke udelukkende 30 mm blandt de europæiske producenter længere, da de amerikanske også har adopterede denne størrelse i deres sortiment.
Der er mellem 50-100 gram til forskel på de to størrelse, hvor 1″ sigtekikkerten går med den laveste vægt. 30 mm riffelkikkert er klart den mest populære herhjemme, men dens popularitet vokser også på det amerikanske marked, hvilket særligt skyldes deres egenskaber i skumringen, hvor producenterne har fået mulighed for at trække lidt mere lys ind i kikkerter.
Hvad er linsediameteren?
Linsediameteren er værd at være opmærksom på, når du skal ud og finde din næste riffelkikkert. Når vi snakker linsediameteren, så snakker vi altså om den forreste linse, altså den der er tættest på riflens munding. Denne linse har en medvirkende betydning for, hvor meget lys der trækker ind i kikkerten.
I Nordeuropa er den fortrukne linse størrelse 50mm og 56mm, og disse er også blandt de største linsediametere. Den overordne grund til, at denne netop er populær netop her skyldes ønsket om en stor lys gennemgang i riffelkikkerten, så den i højere grad kan bruges til jagt i skumringen. Ligesom disse også i nogle lande bruges til jagt om natten efter vildsvin.
Der er en god tommelfingerregel om, at desto større linse riffelkikkerten har, desto mere lys kan den riffelkikkerten også trække ind. Det er dog vigtigt at bide mærke i, at linsediameteren ikke er den eneste bestemmende faktor for, hvor meget lys riffelkikkerten trækker ind. Kvaliteten af linsen har også en stor betydning for, hvor meget lys der kommer ind. Ligesom der også er andre faktorer, der spiller en rolle her, såsom udtrædelsespupillen.
Riffelkikkertens linsediameter står typisk skrevet på selve kikkerten. Denne finder du samme sted, som du fandt forstørrelsen. I den lille ligning (om man vil), så diameteren vist som det sidste tal. Så har vi fx en 2,5-10×50 eller en 3-12×56, så er linsediameteren i disse to tilfælde altså henholdvis 50mm og 56mm.
Hvad betyder udtrædelsespupil?
Udtrædelsespupillen har også betydning for, hvor godt lysgennemgangen er i riffelkikkerten. Desto større denne er, desto mere lys kommer der ind igennem riffelkikkerten. Den mest optimale udtrædelsespupil ligger på mellem 5-7mm i diameter.
For langt de flest mennesker, så kan øjet ikke optage mere 7mm, hvorfor man ikke sætter udtrædelsespupillen højere end det, da det betegnes som spild. Øjets evne til at opfange lys falder med alderen, hvilket er resultat af øjets fleksibilitet også falder med alder.
For et ungt menneske betegnes 7mm som det maksimale pupillen kan udvide sig til. For en 50 årig er den maksimale pupiludtrædelse anslået til at ligge på omkring 5mm. Dermed vil en 50 årig fx ikke udnytte en 3-12×56 riffelkikkert maksimalt, når denne er indstillet på en forstørrelse på 8x, idet udtrædelsespupillens millimeter her ligger på 7mm. Skrues forstørrelsen til gengæld op, så bliver udtrædelsespupillen mindre. Dette betyder, at en yngre person med en pupiludtrædelse på 7mm vil begynde at opleve et lystab, når forstørrelsen med samme riffelkikkert skrues op.
Hvordan beregnes udtrædelsespupillen?
Ud fra en relativ simpel beregning kan du beregne udtrædelsespupillen på en givet riffelkikkert. Du tager simpelthen bare en givet forstørrelsesgraden på riffelkikkerten og dividere det med linsediameteren. Så i eksemplet med den tidligere omtalte riffelkikkert:
8 / 56 mm = 7 mm
Dette er blot en helt simpel regnemetode. Men en god huske regel er, at desto lavere forstørrelsen er, desto større er udtrædelsespupillen, hvilket vil resultere i et større lysindtag i riffelkikkerten.
Hvad betyder dæmringstallet?
Dæmringstallet på en sigtekikkert har betydning for, hvor godt den givet kikkert gør det under dårlige lysforhold. Dette kan fx være på nattejagt, i skumringen eller en tidlig morgen på jagt. Det gør sig gældende, at desto højere dæmringstal, desto bedre egenskaber har sigtekikkerten ved svagt lys.
Ligesom det blev nævnt tidligere, så skal dette godt ikke antages som værende altafgørende. Der er flere faktorer, der spiller ind på en sigtekikkerts lys indtag. Dette begrundes blandt andet i, at hverken dæmringstallet eller udtrædelsespupillen i deres beregninger tager højde for, hvordan sigtekikkerten er opbygget, ligesom de heller ikke tager højde for kikkertens coating på linserne, kvaliteten af linserne og kikkertens prisme.
Derfor bør du, hvis du virkelig går op i dette, lave en sammenligning af de forskellige sigtekikkerter for at vurdere, hvilken der passer bedst til dine behov og opfylder dine ønsker. I denne sammenligning anbefales det ligeledes at overveje, hvorvidt de sigtekikkerter, som man sammenligner, er af samme kvalitet.
Beregn dæmringstallet
Du kan også relativ nemt beregne dæmringstallet på en sigtekikkert ud fra dens forstørrelse og diameter på linsen. Dette gøres ved at tage kvadratroden af en givet forstørrelse og gange den med diameteren på linsen. Se beregning nedenfor med samme tal som tidligere:
Heri benyttes sigtekikkertens maksimale forstørrelse, hvilket du kan bruge som sammenligning. Bemærk dog, at vi tidligere har argumenteret for, at der er et større lysindtag, når forstørrelsen er mindre, hvorfor du ikke kan bruge dette tal, som indikatoren for lysindtaget alene.
Ønsker du en sigtekikkert, der skal være lysstærk ved dårlige lysforhold, så bør du kigge efter en med et højt dæmringstal og en stor udtrædelsespupil. Det er disse to parametre, der er blandt de vigtige for at vælge en lysstærk kikkert.
Den rigtige øjenafstand
Den rigtige øjenafstand til en riffelkikkert kan variere fra producent til producent, og vil typisk være opgivet fra producenten. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det er den ideelle for dig, men det er et godt udgangspunkt. Ellers kan du starte med en øjenafstand på 15 cm. Herefter fører du langsomt riffelkikkerten tættere og tættere, indtil du opnår fuldt udsyn gennem riffelkikkert. Så snart du har fuldt udsyn, så har du nået riffelkikkertens maksimale øjenafstand. Denne værdi kommer dig særligt til gode, hvis du skyder en særlig stor kaliber, hvortil der er eb stor rekyl. Er du på jagt efter en kikkert til sådan en riffel, så kan du med fordel vælge en riffelkikkert med ekstra stor øjenafstand.
Efter at montere rigtig mange rifler, så er min oplevelse, at langt de fleste jægere finder den maksimale øjenafstand på omkring 9,5 cm.
Coating på linserne
Linserne kan langt hen af vejen sættes i sammenhæng med brilleglas, de er ligeledes fået en overfladebehandling med coating, der skal modvirke reflekseringen fra lys. Dette gøres for at minimere de forstyrrelser disse måtte medfører for jægeren. Coatingen har blandt andet til formål at transmittere lyset bedre gennem sigtekikkerten, og medvirke til at undgå tab af farver og kontraster. Coatingen kan altså medfører en række fordele, og kvaliteten af denne er derfor ikke irrelevant.
I dag anvendes der flere forskellige former for coating, der hver især også har forskellige egenskaber. Fx har en fully-coated linse samlet et lystab på 15%, mens en multicoated linse har et samlet lystab på 10%. Ser man så må en fully-multicoated linse, så ville denne være at foretrække til jagt, idet den kun har et lystab på 5%.
Man skal dog være opmærksom på, at farverne på linsen, der kommer fra coatningen, kan være variere noget. Der er nogle typer coating, der vil give et blåligt eller rødligt skær, mens andre typer vil give et mere brunligt eller grønligt skær. Langt hen af vejen er det dog ikke noget, som den almene jægere ligger mærke til på jagt og ved brug.
Vandtæt eller vandafvisende?
Disse to ting er ikke helt det samme. Det er sådan, at en vandtæt kikkert er fyldt med enten argon gas eller nitrogen gas, hvilket bevirker, at sigtekikkerten holdes dugfri ved temperatursvingerne. En vandtæt kikkert vil også kortvarigt kunne holde til at komme under vand, men man skal dog være påpasselig med ikke at holde den under vand i for lang tid af gangen. Din sigtekikkert vil dog uden problemer kunne holde til regn og andet naturligt vand, så længe den holdes fri for skidt og snavs efter brug.
Brug din riffelkikkert
Det giver jo nok sig selv, at man bliver mere ferm til noget desto mere, man bruger, og sådan er det også med sigtekikkerter. Derfor er det bare med at komme i gang med at bruge, så du kan blive klogere. Vi kigger her ind på nogle af de ting, som du skal vide for at få den bedste start med din riffelkikkert.
Indstilling af sigtekikkert
På stort set alle sigtekikkerter har du mulighed for at justere trådkorset, og på den måde kunne skyde din riffel ind, som det hedder. Der er også nogle, der siger, at man sigter sin riffel ind.
Du kan justere din riffelkikkert i højde og sideværts. Når du skal indstille din riffelkikkert i højden, så omtaler man det også som elevation. Denne finder du under den øverste kapsel på kikkerten. På kikkertens højre side finder du windage, som er navnet på højre-/venstrejusteringen.
Den sidste justeringen mulighed, som altså findes på de fleste riffelkikkerter, er justeringen af skarpheden. Denne er placeret lige foran øjet, og denne skal du altså kun justere på for at få skarpheden til at blive bedre.
Vær opmærksom på, at efter du har skudt riflen ind, skal du ikke længere justere i elevation og windage, da dette vil ændre riflens indskydning. Justerer du på disse, så skal du have indskudt riflen igen. Bemærk også, at du skal have skudt riflen ind igen, hvis du tager kikkerten af riflen. Der er nogle rifler og montager, hvor dette dog kan lade sig gøre uden, at det ændre riflens indskydning.
Rengøring af linser
Nu har vi været igennem, hvad linserne har af betydning for sigtekikkerten, samt hvor meget du har betalt for at gå nogle gode linser. Derfor bør du også passe rigtig godt på dem.
Jeg vil derfor anbefalde dig at få fat i en fin microfiber klud med det samme. Du skal under ingen omstændigheder begynde at bruge papir til at rengøre linserne om det, så er køkkenrulle eller toiletpapir med 7 lag, eller hvad du kan finde ellers kan finde af undskyldninger. Bruger du papir til rengøring af dine linser, så risikerer du at ridse linserne og i værste fald at fjerne linsernes coating, og dermed nogle af de egenskaber som var årsagen til, at du valgte sigtekikkerten i første omgang.
Brug i stedet en blød pensel til forsigtigt at fjerne alle de korn, der må befinde sig på linserne. På den måde undgår du at ridse linserne, når du pudser dem. Når du med omhu har været omkring med penslen, så kan du bruge en blød klud til at pudse linsen med. Ønsker du at affedte linsen, så kan du få et rensemiddel til dette, der samtidig gør, at linserne ikke dugger til. Brillerens kan også gå an, men dette forhindrer ikke, at linserne kan dugge til.
