Mange forveksler mårhunden (Nyctereutes procyonoides) med en grævling, når de tjekker billederne gennem på vildtkameraet. Der er dog flere kendetegn, som skiller de to nataktive dyr fra hinanden. Blandt andet skiller mårhunden sig ud med deres spor, lyd og afføring, hvilket vi vil prøve at kigge nærmere på her.
Indhold
Mårhundens biologi
Du har sikkert hørt, set eller måske også spurgt spørgsmålet: Er det en mårhund? Når billederne fra vildtkameraet skal tjekkes eller er du kommet forbi et billede på Facebook.
Mårhunden er typisk nataktiv, hvorfor mange jægere og naturelsker sjældent eller måske aldrig har set en mårhund før i den danske natur. Nedenfor vil vi dykke lidt ned i, hvad det er for en størrelse.
Hvordan ser en mårhund ud?
Mårhunden stammer fra Asien, men blev i 1930’erne indført til Rusland for at blive jagtet for sin pels. Den blev også opdrættet på pelsfarme, blandt andet her i Danmark. Siden har den spredt sig til lande som Finland, Sverige og Danmark, og derfor regnes den nu som en invasiv art.
Mårhunden er nem at genkende med sin mørkebrune til gråbrune pels, der har lange, grove hår. Brystet, maven og benene er sorte. Et andet kendetegn er dens “ansigtsmaske” med brede sorte striber, der løber over øjnene og mødes ved snuden.
Hvor lever mårhunden?
Mårhunden er utrolig tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige miljøer som skove, marker, enge og vådområder. Den undgår dog typisk at bo tæt på mennesker, ligesom den holder sig væk fra steder som vinmarker, frugtplantager og skove nær forstæder. Mårhunden er monogam og lever enten i par eller i familiegrupper. Selvom den primært er aktiv om natten, så kan man også se den i skumringen. Om dagen gemmer den sig i sin grav, hvor de ofte overtager forladte ræve- og grævlingegrave og nogle gange i halmballer. I sumpede områder bygger den ly af græs og siv.
Mårhunden går ikke rigtig i vinterhi, men når temperaturen begynder at falde, så kan de i en form for dvalelignende søvn. Derfor er det ikke unormalt, at man kan observere dem samme sted over en længere periode, og de så pludselig “forsvinder”.
Mårhunden er altædende og spiser en bred vifte af føde, herunder små gnavere, padder, slanger, fisk og fugle (især æg og unger). Derfor er der også et ønske om at holde bestanden nede, da et stort antal har hårde konsekvenser for den øvrige fauna i området. Kosten varierer dog også medmed insekter, ådsler, frugt, rødder og planter som majs. Selvom de ofte ses sammen som par, holder de afstand fra hinanden, når de jager.
Mængden af mad har betydning mårhundens territorium, hvorfor der i områder med et rigt miljø af flora og fauna kan findes mange par. Ligeledes kan man opleve, at der kommer mange forskellige par forbi, hvis man har opsat en foderplads, hvor der fodres kontinuerligt.
Er du interesseret i at vide, hvornår og hvordan du regulerer mårhunde, så kan du læse mere om det i artiklen her…
Hvor mange unger får en mårhund?
Parringssæsonen finder sted sidst på vinteren, og hunnen er typisk drægtig i omkring to måneder. Hvert år, i forårsmånederne (april-maj), føder hun 8-12 hvalpe. Når hvalpene er 4-5 måneder bliver de mere selvstændige, og efter yderligere 4-5 måneder er de kønsmodne, hvilket fortæller lidt artens egenskaber til at formere sig eksplosivt. De unge hvalpe er ofte til at kende på, at de er mørkere i farven.
Hvordan lyder en mårhund?
Trods deres navn så er de ikke kendt for at logre med halen eller gø, som vi kender det fra så mange andre hunde. Men de bruger en knurren og de hyler, når de kommunikere med hinanden. Nogle vil nok mene, at de på en måde jamre sig. Visse forskere fastslår, at mårhunden lyder mere som katte end hunde.
I videoen nedenfor er nogle gode eksempler på, hvordan de hyler, når de kalder på hinanden. Går du ud en sen aften, så har du faktisk muligheden for at høre dem kalde. Især i deres parringstid er de ganske aktive med at kalde på hinanden.
Mårhundens spor
Deres fodaftryk kan være at skelne fra en almindelig hund af samme størrelse. Endvidere kan deres spor også minde om sporene fra en ræv, men mårhundens spor er dog mere runde og en smule kortere. De har fire små træpuder, som alle sidder ganske tæt på mellempuden.
Mere konkret har den fire tæer, en oval trædepude og kløer. Sporet er ret bredt med store mellemrum, og kan derfor nemt blive forvekslet med hunde- eller rævespor. Bagpotens aftryk er omkring 4-5 x 5-6 cm, mens forpoten er mere rund end den ovale bagpote. Når man ser flere spor i træk, er de tit placeret parvis ved siden af hinanden.
I en fælles-nordisk sporguide sammenlignes mårhundens spor ned i detajler med spor fra andre lignende dyr. Find og læs spor guiden via linket her…
Vil du læse mere om, hvornår og hvordan du regulerer ræv, så kan du læse mere om det i artiklen her…
Afføring fra mårhund
Mårhundens afføring har en karakteristisk lugt, mens formen kan variere meget afhængig af, hvad dyret har spist. Afføringen kan minde om andre rovdyrs, som ræv og grævling, men modsat ræven, så efterlader de ofte bunker af afføring på bestemte steder, også kaldet “latriner”.
