Mange forveksler mårhunden (Nyctereutes procyonoides) med en grævling, når de tjekker billederne gennem på vildtkameraet. Der er dog flere kendetegn, som skiller de to nataktive dyr fra hinanden. Blandt andet skiller mårhunden sig ud med deres spor, lyd og afføring, hvilket vi vil prøve at kigge nærmere på her.

Mårhundens biologi

Du har sikkert hørt, set eller måske også spurgt spørgsmålet: Er det en mårhund? Når billederne fra vildtkameraet skal tjekkes eller er du kommet forbi et billede på Facebook.

Mårhunden er typisk nataktiv, hvorfor mange jægere og naturelsker sjældent eller måske aldrig har set en mårhund før i den danske natur. Nedenfor vil vi dykke lidt ned i, hvad det er for en størrelse.

Hvordan ser en mårhund ud?

Mårhunden stammer fra Asien, men blev i 1930’erne indført til Rusland for at blive jagtet for sin pels. Den blev også opdrættet på pelsfarme, blandt andet her i Danmark. Siden har den spredt sig til lande som Finland, Sverige og Danmark, og derfor regnes den nu som en invasiv art.

Mårhunden er nem at genkende med sin mørkebrune til gråbrune pels, der har lange, grove hår. Brystet, maven og benene er sorte. Et andet kendetegn er dens “ansigtsmaske” med brede sorte striber, der løber over øjnene og mødes ved snuden.

Hvor lever mårhunden?

Mårhunden er utrolig tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige miljøer som skove, marker, enge og vådområder. Den undgår dog typisk at bo tæt på mennesker, ligesom den holder sig væk fra steder som vinmarker, frugtplantager og skove nær forstæder. Mårhunden er monogam og lever enten i par eller i familiegrupper. Selvom den primært er aktiv om natten, så kan man også se den i skumringen. Om dagen gemmer den sig i sin grav, hvor de ofte overtager forladte ræve- og grævlingegrave og nogle gange i halmballer. I sumpede områder bygger den ly af græs og siv.

Mårhunden går ikke rigtig i vinterhi, men når temperaturen begynder at falde, så kan de i en form for dvalelignende søvn. Derfor er det ikke unormalt, at man kan observere dem samme sted over en længere periode, og de så pludselig “forsvinder”.

Mårhunden er altædende og spiser en bred vifte af føde, herunder små gnavere, padder, slanger, fisk og fugle (især æg og unger). Derfor er der også et ønske om at holde bestanden nede, da et stort antal har hårde konsekvenser for den øvrige fauna i området. Kosten varierer dog også medmed insekter, ådsler, frugt, rødder og planter som majs. Selvom de ofte ses sammen som par, holder de afstand fra hinanden, når de jager.

Mængden af mad har betydning mårhundens territorium, hvorfor der i områder med et rigt miljø af flora og fauna kan findes mange par. Ligeledes kan man opleve, at der kommer mange forskellige par forbi, hvis man har opsat en foderplads, hvor der fodres kontinuerligt.

Er du interesseret i at vide, hvornår og hvordan du regulerer mårhunde, så kan du læse mere om det i artiklen her…

Hvor mange unger får en mårhund?

Parringssæsonen finder sted sidst på vinteren, og hunnen er typisk drægtig i omkring to måneder. Hvert år, i forårsmånederne (april-maj), føder hun 8-12 hvalpe. Når hvalpene er 4-5 måneder bliver de mere selvstændige, og efter yderligere 4-5 måneder er de kønsmodne, hvilket fortæller lidt artens egenskaber til at formere sig eksplosivt. De unge hvalpe er ofte til at kende på, at de er mørkere i farven.

Hvordan lyder en mårhund?

Trods deres navn så er de ikke kendt for at logre med halen eller gø, som vi kender det fra så mange andre hunde. Men de bruger en knurren og de hyler, når de kommunikere med hinanden. Nogle vil nok mene, at de på en måde jamre sig. Visse forskere fastslår, at mårhunden lyder mere som katte end hunde.

I videoen nedenfor er nogle gode eksempler på, hvordan de hyler, når de kalder på hinanden. Går du ud en sen aften, så har du faktisk muligheden for at høre dem kalde. Især i deres parringstid er de ganske aktive med at kalde på hinanden.

Mårhundens spor

Deres fodaftryk kan være at skelne fra en almindelig hund af samme størrelse. Endvidere kan deres spor også minde om sporene fra en ræv, men mårhundens spor er dog mere runde og en smule kortere. De har fire små træpuder, som alle sidder ganske tæt på mellempuden.

Mere konkret har den fire tæer, en oval trædepude og kløer. Sporet er ret bredt med store mellemrum, og kan derfor nemt blive forvekslet med hunde- eller rævespor. Bagpotens aftryk er omkring 4-5 x 5-6 cm, mens forpoten er mere rund end den ovale bagpote. Når man ser flere spor i træk, er de tit placeret parvis ved siden af hinanden.

I en fælles-nordisk sporguide sammenlignes mårhundens spor ned i detajler med spor fra andre lignende dyr. Find og læs spor guiden via linket her…

Vil du læse mere om, hvornår og hvordan du regulerer ræv, så kan du læse mere om det i artiklen her…

Afføring fra mårhund

Mårhundens afføring har en karakteristisk lugt, mens formen kan variere meget afhængig af, hvad dyret har spist. Afføringen kan minde om andre rovdyrs, som ræv og grævling, men modsat ræven, så efterlader de ofte bunker af afføring på bestemte steder, også kaldet “latriner”.

Der findes rigtig mange forskellige håndkikkerter, og det kan være svært at finde ud af, hvilken passer til dig og dine behov. Dette er ganske forståeligt, idet håndkikkerter forekommer med stor variation i deres egenskaber og specifikationer. Disse kan ligeledes passe til dine behov, som kan variere alt efter, om du er fugleinteresseret eller jæger. I denne guide forsøger vi at give et indblik i de mange muligheder, forskellige specifikationer og begreber.

Håndkikkert, binokular eller optik?

Helt overordnet så er det tre ord, der dækker for det samme. En håndkikkert og en binokular er helt konkret to ord for det samme, mens optik ofte bruges om en kikkert, der kan monteres på et skydevåben. Binokular kommer fra det engelsk ord for håndkikkert, binocular, og betyder egentlig bare, at du kan bruge begge øjne i kikkerten. Snakkede vi fx om en monokular, så vil du kun kunne bruge det ene øje i kikkert. En monokular er typisk brugt som en lille lommekikkert, idet den ikke fylder meget og ikke er særlig tung. Samtidig fungerer den glimerende til hurtigt lige at fastslå et objekt ude på længere afstand.

Hvad betyder tallene på en håndkikkert?

Står du med en hånd kikkert i hånden eller søger du efter en på nettet, så er der typisk opgivet to tal. Disse har forskellige betydninger og kan variere alt efter, hvilken variant der er tale om. De mest sete varianter er 8×42 eller 10×42, men hvad betyder det så? Vi kigger på de to tal betydning herunder.

Forstørrelse på din håndkikkert

Forstørrelsesgraden er typisk det første tal, som der fremgår på kikkerten. I eksemplet på billedet nedenfor, så er der tale om tallet 10, hvilket referer til forstørrelsesgraden. Dette er altså, hvor mange gange kikkerten forstørrer dit normale syn. Som nævnt tidligere, så forekommer håndkikkertere typisk med 8x eller 10x forstørrelse, hvor det selv sagt er 10x, som forstørrer det ønskede objekt størst op.

Billede kommer…

Hvilken forstørrelse skal du vælge til din kikkert?

Dette kommer igen an på, hvad du skal benytte håndkikkerteren til, men det kan nu også lade sig gøre at finde en all-around håndkikkert. Lad os kigge lidt på, hvor de forskellig forstørrelse egner sig.

Kikkert forstørrelse til jagt i Danmark

Det kan være relevant at klarlægge, hvilken jagtform man dyrker mest for at få optimale håndkikkert til ens jagtbrug. Til jagt i Danmark, så ligger de mest almindelig forstørrelsesgrader mellem 8 og 10 gange forstørrelse. Som nævnt, så forstørrer 10x mere op end 8x, men dette er ikke altid en fordel. Det kan være svære at holde en håndkikkert med 10 gange forstørrelse stille, og dermed opretholde et roligt billede, i forhold til 8 gange forstørrelse. Som jæger bevæger man sig typisk lidt rundt, og der kan opstå situationer, hvor pulsen stiger markant. Derfor kan det være en fordel at vælge netop en 10x eller 8x forstørrelse, idet de er nemmere at holde stille og bevare det rolige billede i håndkikkerteren.

Med en kikkert, der har kraftig forstørrelse, vil du opdage selv de mindste rystelser som værende forstyrrende. I en situation som på pürsch kan jægeren komme ud i nogle udfordrende stilling i forsøget på at snige sig ind på sit bytte. Dette betyder også, at pulsen kan stige undervejs, og en for stor forstørrelse kan blive en udfordring for pürschjægeren, som skal holde kontakt med dyret.

Vil du læse mere om jagt i almindelighed, så kan du gøre det ved at følge linket her…

Skal du til gengæld på jagt i bjergene, hvor afstandene bliver noget længere, så kræver det også mere af din kikkert at spotte dyr ude på den afstand. Netop i en situation med bjergjagt og lange afstande, så kræver det typisk også, at jægeren bevæger sig meget. Vi lige har konstanteret, at en stor forstørrelsesgrad og højere puls kan være en udfordring. Dette kan dog løses på en og flere måder til at stabilisere kikkerten. Man kan tænke alternativ og finde ting at støtte kikkerten til – det kunne være din skydestok, et træ eller en rygsæk på jorden. Det er også muligt at købe en adapter, som kan monteres på et stativ eller på skydestokken.

En anden mulighed er at medbringe en udsigtkikkert eller spotting scope, hvilket gør det muligt at supplere sin håndkikkert med en noget kraftigere kikkert. Et spotting scope monteres typisk på et stativ, da dets vægt og forstørrelse gør den svær at holde i hånden.

Der er altså fordele og ulemper ved alle kikkerter, men man kan mininere ulemperne ved at kigge på ens brug. Det kan være svært at finde en all-around kikkert til alt slags jagt, men det er muligt at finde en til dansk jagt. Det kan være en god ide at låne en kikkert af en kammerat for at få en feeling af, hvilken kikkert som passer dig bedst.

Forstørrelse til fuglekiggeri og længre afstande

Som det blev nævnt ovenfor, så vil længere afstande kræve en større forstørrelse for at kunne vurdere et dyr køn, alder mm. på fx jagt. Ligeledes vil det også kræve, at man i højere grad har mulighed for at stabilisere binocularen.

Almindelige naturinteresserede og fugleinteresserede foretrækker typisk en håndkikkert, som har en større forstørrelsesgrad end, hvad jægere benytter. Dette skyldes til dels, at de observerer dyr og fugle på længere hold og fra et oberservationspost eller lignende. Under s¨ådanne forhold har brugeren som regel bedre mulighed for at stabiliesere en håndkikkert med større forstørrelsesgrad. Der vil være større mulighed for at tilpasse og optimere observationsstillingen samt finde bedre støttepunkter.

For at finde den rette forstørrelsesgrad til langdistance jægeren eller den fugleinteresserede, så afhænger det igen lidt af, hvad der skal observeres. Én, som ønsker at kigge på fugle, skal måske overveje en håndkikkert med større forstørrelsesgrad. Disse individer er typisk noget mindre, og det er ikke altid så nemt at komme helt tæt på dem. En jæger, som skal på bjergjagt eller lignende, bør overveje en større forstørrelsesgrad grundet afstandene samt, at de dyr ofte kamuflere sig godt i landskabet. En håndkikkert, som forstørrer billedet større op, giver et mere detajleret billede af de objekter, som man ønsker at observere. Det kræver, som tidligere nævnt, at man kan opnå en tilstrækkelig stabilitet.

LINSEDIAMETER

Linsediameteren på kikkerten er en af indikatorerne for, hvor meget lys kikkerten lukker igennem. Dette kan have stor indflydelse på, hvor meget man kan se i kikkerten under forhold med mindre lys, eksempelvis i skumringen eller måneskin. Den foretrukne linsediameter i det nordlige Europa ligger på 42mm, da den giver en god lysgennemgang i kikkerten kombineret med lav vægt. Specielt i vintermånederne kan det være en stor fordel at have en kikkert med en stor linse, da der er så relativt få timer med fuldt dagslys. Har man brug for større lysgennemgang i kikkerten, vælger mange at bruge kikkerter med en linsediameter på 50mm eller 56mm. Ønsker man en endnu større linse, findes dette også.

Som tidligere nævnt, står linens diameter som regel opgivet sammen med kikkertens forstørrelse. Eksemplet nedenfor er en kikkert med specifikationerne 10×42, hvor tallet 10 står for 10 gange forstørrelse og tallet 42 indikerer den forreste linsens diameter på 42mm.

Artiklen opdateres løbende…

Mårhunden (Nyctereutes procyonoides) er en af de mest populære eller upopulære invasive arter i Danmark, det er i hvert fald en af dem, som får mest opmærksomhed. Det invasive dyr stammer fra Asien, men blev i løbet af 1930’eren importeret til Rusland som et jagtbytte til pelsjægere. Arten har siden bredt sig til Finland, Danmark og de øvrige skandinaviske lande. De første mårhunde blev registreret i Danmark i 1995, hvor antallet var meget begrænset. Sidenhen har bestanden dog vokset stødt og i 2020 blev der ifølge Miljøstyrelsen nedlagt over 10.000 individer, hvilket vidner om en ganske stor bestand.

Lynhurtige fakta om mårhunden

For lige at komme lidt ind på, hvad det er, som vi ønsker at regulere, så kommer der nogle hurtige fakta om den invasive hund.

Regulering fra foderplads

Når du opsætter en foderplads til mårhunden, er der flere vigtige faktorer at tage højde for. Først og fremmest skal du vælge en placering, hvor arten naturligt opholder sig, og hvor de kan nå foderpladsen i skjul. Derudover øger du succesraten ved at placere et sted, hvor du nemt kan komme til. Vi kigger nærmere på det nødvendige udstyr og retningslinjer for en optimal opsætning her.

Har du overvejet det?

Før du går i gang med at lave en baitplads/foderplads til mårhunde, så er det værd at tænke lidt over nogle ting, da mårhunde kan være ret følsomme overfor ændringer på pladsen, når de først begynder at komme der.

Det er derfor en god idé at få styr på alle ting på én gang. Overvej derfor dette:

• Vil du bruge lys på foderpladsen?
• Vil du have en fælde op ved foderpladsen?
• Vildtkamera er en god ide, men har du tænkt over, hvor det kan hænge?
• Hvordan kommer du til pladsen? Hvor kommer vinden fra?
• Skal du foder i rør, tønde, foderhus eller andet?

I artiklen her adresserer vi nogle af disse overvejelser, som du kan anvende som indspark til din opsætning. Først når du har fået dette på plads, kan du begynde at kigge efter et godt sted at lave baitpladsen.

Placering af foderplads/baitplads

Hvor kommer mårhunden, kan du måske spørge dig selv om, og det kan da også være svært at svare på. Det kan være en god ide at dykke ned i, hvad mårhunden er for en størrelse for at finde ud af, hvor du kan finde dem. I artiklen mårhundens kendetegn kigger vi på, hvad der kendetegner arten og hvor den typisk befinder sig.

Tip: Vildtkamera og vildtkamera med SMS er et effektivt værktøj i jagten på mårhundens og dens færden, og kan ligeledes anvendes når baitpladsen er sat op til holde øje med dyrene. Læs med her og bliv klog på vildtkamera inden du køber!

Som en lille spoiler, så kan jeg fortælle, at mårhunden ofte bevæger sig ofte i og ved vådområder, langs vandløb med buske og tagrør, eller i skove, hvor flere dyreveksler mødes. Det kan også være ved diger med overkørsler eller langs skovbryn. Placer derfor foderpladsen tæt ved buske eller anden tæt bevoksning.

Placering af stige eller skjul

Det er vigtigt at tænke over, hvor du placerer din stige, tårn eller skjul, da det kan være afgørende for din succes.

Start med at finde ud af, hvad den typiske vindretning er, så din fært ikke sendes ind over pladsen eller sæt måske to stiger op for at have flere muligheder. Det er også super vigtigt at sikre et godt kuglefang, især fordi det kan være svært at se i mørket. Hvis du placerer lokkemaden lidt ude i det åbne, kan du udnytte det naturlige lys og lettere få øje på mårhunden, når den kommer til pladsen.

Tip: Drys lidt halm eller træspåner på pladsen – det giver en lys baggrund, som gør det nemmere at spotte mårhunden.

Samtidig er det relevant at tænke på, at du gerne skal have nem adgang til skjulet, tårnet eller skydekassen. Det gør nemlig, at du nemt og hurtigt kan komme på plads, og du kan optimere din vej til pladsen, så du også kan komme helt lydløs på plads. Det er nemlig ikke unormalt, at du kan opleve, at mårhundene allerede er på pladsen, når du ankommer.

Sørg også for, at der ikke er grene eller andet i vejen mellem riflen og foderpladsen. Hold vegetationen nede omkring pladsen, så du både kan se mårhunden bedre og har mulighed for at skyde sikkert.

Opdateres…

Jagten efter rav har altid været populær, når danskerne har bevæget sig ud på de danske kyststrækning. De seneste år er ravlygten kommet til, og den har været en effektiv og populære makker at have med sig på stranden. Valget af den helt rigtige ravlygte kan dog være svært, når man er ny og måske ikke helt ved, hvad det er og hvad den kan? Derfor har vi lavet en guide til dig, der skal ud og have enten din første eller måske opgradere din allerede eksisterende lygte.

Ravjægerens guide

Hvornår er det bedst at finde rav?

Hvis man kan tale om en dissideret højsæson for ravjægere, så snakker vi vinterhalvåret. Dette skyldes især vejret, da storme og kraftig vind er med til at bringe det forarbejdet harpiks op på strandene. I Danmark oplever vi de fleste af vores storme i efteråret, hvilket ikke kun udsætter teglsten, træer og skove for stor belastning – nej, det bringer også mange spændende ting og sager frem til vores kystlinjer, heriblandt rav.

Det perfekte tidspunkt

Outdoorseason kan derfor anbefale dig at holde godt øje med vejret i vinterhalvåret. Så det perfekte tidspunkt at finde rav ville være i de mørke måneder efter en storm eller dage med kraftigt blæsevejr, således havbunden er blevet vendt godt og grundigt. Det er nemlig under sandet, at ravet har ligget og gemt sig, mens det gennem mange år er blevet flyttet rundt på og formet sig af havets strømme.

Hvor finder man rav?

I Danmark har cirka 7000 kilometer kystlinje, hvilket er en kæmpe fordel for os ravjægere. Rav kan findes på stort set hele kystlinjen, hvor der er er strande og bredder. har vi en stor fordel.

Ravet bliver igennem mange år formet af havet og ender til sidst med igen at blive skyllet op på land. Størstedelen af det rav, der bliver skyllet op på strandene i Danmark kommer som regel langvejs fra. Det er blevet bevidst, at meget af det rav, der findes i Danmark stamme fra Baltikum, hvorhen der tidligere var store, flotte nåletræsskove.

Rav er oprindelig fra harpiks, der for millioner af år siden er blevet udskilt af de store nåletræer. Gennem millioner af år er harpiks af havet altså blevet forvandlet til den flotte ædelsten, som vi kender som rav den dag i dag, som vi kan find blandt tang og sten på de danske kyststrækninger.

Det perfekte spot

Vi er så priviligeret i Danmark, at vi har en utrolig lang kystlinje, og det er faktisk muligt at finde rav på alle de danske kyststrækninger. Det handler bare om at kigge godt efter, hvilket jo selvfølgelig er nemt at sige. Men det vil sige, at det er vigtigt, at du ikke blot nøjes med at spotte efter rav blandt sten og staller, da ravet ofte kan og vil gemme sig i det tang, der også er skyllet op fra havbunden. Det kan altså godt betale sige at være lidt tålmodig og kigge de store bunker af tang igennem, da de kan gemme på mange stykker rav.

Det kan være svært at skille rav fra sten og omvendt, da der er mange sten, der har karakter af rav. Den brunlige og gullige farve kan let forveksles, ligesom det også kan være svært at skelne dem fra hinanden ud fra størrelsen.

Der findes dog en ting, som vil gøre det noget nemmere at skelne sten og rav fra hinanden og i det hele taget bare nemmere at finde rav, og det er en ravlygte. Den får ved hjælp af sit UV-lys de gamle harpiks klumper til at lyse op, når de bliver ramt af lyskeglen.

Hvad er en ravlygte?

For at holde det helt simpelt, så er det faktisk bare en lommelygte. Det der gør den helt store forskel er, at det er en lommelygte med UV, hvilket er et alletiders hjælpemiddel til at finde rav. Det ultraviolette lys fra lygten får ravet til at lyse op i forhold til de andre sten på stranden, hvilket gør de små værdifulde sten nemme at få øje på. UV lygterne bliver ikke kun benyttet til at lede efter rav på stranden, trods det er det, som de er mest kendte for. UV-lyset er også særligt anvendeligt til at eftersøge blod, da det også får det til at lyse ekstra op i. Til dette formål benytter både politiet og schweisshundeførerne UV-lygterne til.

Kunne du tænke dig at læse mere om schweisshundefører og jagt i almindelighed, så kan du følge linket her…

Ravlygte vs. UV-lygte

Du skal dog være opmærksom på, at der ikke er ligehedstegn mellem en UV-lygte og en ravlygte. UV er et synonym for et stort område af UV spekteret, der inddeles i kategorierne UVA, UVB og UVC. Du kan derfor godt være uheldig at købe en UV-lygte, der ikke har en effekt på rav.

Hvad er forskellen på ravlygter?

Det kommer nok ikke bag på dig, at der er forskel på ravlygter. Prisen er varierende, og der bliver givet forskellige oplysninger på de forskellige sider. Vi har derfor belyst nogle af de ting, som du skal være opmærksom på, når du skal vælge din næste lygte.

Ravlygternes lys

UV-lys bliver målt i Nanometer, og dette er den første faktor, der er vigtig at have styr på, således at du kan bruge lygten til ravjagt. Fejlagtigt har blandt supermarkeder reklameret med ravlygter, der har en bølgelængde på 365Nm, og dette er slet ikke tilstrækkeligt i forhold til at kunne bruger lygterne til ravjagt. For at få en anvendelig lygte til at finde rav, så skal du lede efter en lygte med en bølgelængde på mellem 380-400Nm. De fleste ravlygter har en bølgelængde på 395Nm, men faktisk vil de være mere anvendelige, hvis de havde en bølgelængde på 390Nm. Dette skyldes, at de vil have en større effekt på, hvordan det rav, som du vil støde på, lyser op.

Styrken på ravlygten

Udgangseffekten på disse lygter bliver typisk målt i Lux, hvilket er en betegnelse for, hvor mange kræfter ravlygten lyser med. Det er forskelligt, hvordan de forskellige sider vil opgive dette, hvis de overhovedet gør det. Som regel vil en lygtes Lux bliver opgivet med den mængde, der er målt helt tæt på. Men antallet af Lux vil falde i takt med, at der måles længere og længere væk fra lygten. Det bedste ville være, hvis der opgives flere målinger på forskellige afstande.

En måling af Lux helt tæt på lygten vil fortælle lidt om længden af lyset, mens en måling cirka en halvmeter fra lygten vil fortælle noget om, hvor bredt lygten kan lyse. Måles der så igen ude på cirka en meter, så kan dette bruges til at fortælle noget om både længden og bredden på lyset fra ravlygten. Den sidstenævnte faktor varierer i takt med målingen på de 50 cm, hvor man her kan få en fornemmelse af lygtens effekt.

En ravlygtes effekt

Mange ravlygter kommer med LED-pære, der måles i lumen – i modsætning til almindelig glødepære, der måles i Watt. Antallet af lumen har altså betydning for, hvor kraftigt lyset er på ravlygten. Meeeen mange producenter påskriver ofte lygtens tilsvarende wattværdi, hvorfor det ikke er unormalt, at en LED-lygte også omtalt i watt fremfor lumen alene.

En relevant ting at bide mærke i er, at den samlede effekt ikke skyldes lygtens wattværdi alene. Det vil sige, at en lygten med 60W ikke nødvendigs er bedre end en lygte med 50W. Placeringen af LED-pærene har også indflydelse på, hvor langt en ravlygte for eksempel lyser, hvorfor en 50W lygte i nogle tilfælde kan lyse længere end en lygte med 60W.

Ravlygtens keglestyrke

Keglestyrken fortæller noget om, hvor langt ravlygten kan lyse. Ligeledes har det også betydning for, hvor dybt lygten kan lyse, hvis du ønsker at bruge til at lyse ned i vandet også. Det kan derfor være en fordel for dig at tænke over, hvor du kommer til at bruge lygten – eller i hvert fald, hvor du kommer til at bruge lygten mest.

Keglestyrken beregnes ved at benytte lygtens effekt, keglelængde, -bredde og reflektoren udformning. Denne beregning er ikke en, som du selv skal ind og lave, men det er noget, som flere producenter oplyser. Men beregningen fortæller os, at en ravlygte med 100w ikke nødvendigvis er bedre end lygte med 50w, idet der er flere faktorer, der spiller ind på keglestyrken.

Som nævnt, så fortæller keglestyrken noget om, hvor langt ravlygten kan lyse samt, hvor dybt den kan lyse ned i vandet. For at få en ide om forholdet mellem keglestyrken og vanddybden, så kan du benytte dig af ovenstående tabel som vejledende.

Et dansk jagttegn giver dig ret til at drive jagt i Danmark. Derudover skal du også bruge sådan ét for at komme på jagt i udlandet. Jagten bliver mere og mere populære blandt unge som gamle, hvilket også kan ses på antallet af tegn, der udstedes hvert år. Men hvad kræver det egentlig at få jagttegn, og hvordan kan man få sådan et? Kan alle få jagttegn? Der findes rigtig mange spørgsmål og nogle af dem forsøger jeg at svare på i artiklen her. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at stille disse i kommentarfeltet. God læselyst

Vil du læse mere om jagt i almindelighed og alt, hvad det indebære, så kan du følge linket her…

Hvad er et jagttegn?

I Danmark skal du have jagttegn for at må udøve jagt. Et dansk jagttegn giver dig dermed tilladelse til at gå på jagt i Danmark efter de gældende jagregler. Et jagttegn vil endvidere give dig lov til at erhverve og besidde et skydevåben, der egner sig til jagt. Du kan også erhverve dig et skydevåben med en såkaldt SKV-tilladelse, der giver dig lov til at erhverve skydevåben i forbindelse med en skytteforening.

Hvad koster et jagttegn?

Der opkræves et årligt gebyr på 676 kr. for aktive jægere, der ønsker at beholde deres jagttegn. Dette gebyr opkræves hvert år efter, at man har indberettet sit vildtudbytte for året.

Har du styr på, hvornår du skal senest indberette vildtudbytte, samt hvordan du gør det? Eller kan du læse mere om det her…

Men får du kan indberette vildtudbytte og betale det årlige gebyr, så skal du have et jagttegn. Dette får du ved at gennemgå et kursus, som vi beskriver i afsnittet nedenfor. Prisen for dette er en helt anden, men til gengæld er det bare en en-gangs-betaling. Priserne varierer oftest i takt med, hvilket kursusforløb som du ønsker at følge. Et af de billigste er aftenskursuset, hvor prisen ligger omkring 2000kr, mens nogle af de dyreste er de mere intense kursusforløb, som fx et weekendkursus eller et 3-dages kursus. Prisen for disse ligger normalt omkring 3500kr alt efter, hvor i landet man befinder sig.

Herudover skal man også medregne omkostningerne til undervisningsmaterialer i form af bøger og lignende. Endvidere står man typisk også selv for omkostninger for at komme på skydebanen for at lære de grundlæggende færdigheder, når man har med våben at gøre. Omkostninger for dette beløber sig typisk omkring 700 kr. Derudover kommer der nogle gebyrer til blandt jagtprøven. Gebyret hertil ligger i skrivende stund på 310 kr.

Hvordan får du et jagttegn?

I Danmark skal du være fyldt 16 år og have fast bopæl i Danmark før, at du kan erhverve dig et jagttegn. Derudover skal du op til flere obligatoriske prøver før, du kan til slut har lov til at udøve jagt i Danmark. Der er dog mulighed at blive optaget i Jægerregistret, hvis man er bosat i udlandet. Dette kan dog kun lade sig gøre med et gyldigt udenlandsk jagttegn og er kun gældende, så længe man er bosiddende i udlandet.

Vi kommer ind på de grundlæggende prøver, der skal bestås, længere nede i artiklen.

Er du på udkig efter, hvordan du får et svensk jagttegn? Så har vi lavet en guide til, hvordan du lige præcis får sådan et – her…

Jagttegnskurser

For at få et jagttegn skal du først gennemfører et kursus. Disse fremkommer i forskellige udgaver, hvilket skal betyde, at der findes nogle, der strækker sig over en længere periode, mens andre er mere intensive og kan klares på et par weekender. Ligeledes tilbyder langt de fleste af landets kommuner også gratis jagttegnsundervisning for ungdomsskoler.

Så skal vi ridse op, hvilke forløb der findes den dag i dag, så beror de på

• Online jagttegn (Som nyt grundet Covid19)
• Weekendkursus
• 3 dages jagtkursus
• Privat undervisning
• Aftenskursus via din lokale LOF- eller AOF-afdeling.
• Undervisning via ungdomsskolen for ungjægere.

De to sidste nævnte er som regel de forløb, der strækker sig over længst tid. Her ligger undervisningen typisk en gang om ugen og fordeler sig på cirka 25 undervisningsgange. Det skal også siges, at det typisk er de to, der er de billigste forløb.

Jagttegnsundervisningsforløb

Undervisningsforløbet berører naturligvis emner indenfor jagtverdenen. Emnerne vil være jagtloven, vildtkendskab, færdigheder i jagt og revirpleje samt våbenkendskab og skydning. Der bliver taget udgangspunkt i jagtbogen, der udgør undervisningsmaterialet, som kursusunderviseren følger.

Når du har været igennem de planlagte forløb, så skal du op til en række prøver, som du skal bestå for at få udstedt et jagttegn fra miljøstyrelsen.

Sådan kommer du igennem jagtprøven

Ønsker du et jagttegn, så skal du bestå jagtprøven. Denne består af to dele, en teoretisk og en praktisk prøve, som foregår samme dag, men uafhængig af hinanden. Dog skal du have bestået den teoretiske prøve for at komme op til den praktiske prøve. Men består du nu ikke den praktiske prøve i første omgang, så kan du godt komme op til denne igen uden, at du behøves at tage den teoretiske prøve igen, hvis du har bestået den.

Som noget forholdsvis nyt, så giver jagtprøven alene dig ikke længere ret til at udøve jagt i Danmark. Nu er det sådan, at du skal have bestået en skydeprøve også for at udøve jagt med det pågældende våben. Vi kender det lidt fra den tidligere riffelprøve, som skulle bestås for at gå på jagt med riffel. Så nu fordeler skydeprøverne sig altså på henholdsvis en haglprøve, riffelprøve samt bueprøve. Du skal have bestået prøven med det pågældende våben for at må gå på jagt med det.

Den teoretiske del af jagtprøven

Den teoretiske del er den første prøve, som du bliver stillet overfor. Heri skal du besvare 40 multiple-choice spørgsmål. Spørgsmålene holder sig inden for de emner, som er gennemgået til jagttegnsundervisning, hvilket vil sige, at det er emner som jagtlovgivning og våbenkendeskab, ligesom du også får stillet spørgsmål til vildart identifikation.

Når du har gennemført prøven, får du umiddelbart efter svar på om, du har bestået den eller ej. Består du prøven, så kan du fortsætte til den praktiske delprøve.

Den praktiske del af jagtprøven

Den praktiske delprøve består hovedsageligt i at vurdere din kunnen indenfor afstandsbedømmelse og våbenhåndtering.

Ved afstandsbedømmelsen er der opsat 6 forskellige vildtarter, der er udskåret i plast og har vildtets realistiske størrelse. Din opgave er at vurdere om, det er forsvarligt at afgive skud til det pågældende dyr ved den pågældende afstand jf. jagtlovgivningen. Så du bliver stillet spørgsmålet, om du vil skyde til dyret eller ej fra ”denne” afstand. I denne del må du have maksimalt én fejl.

I våben- og sikkerhedshåndtering skal du kunne demonstrere, at du er i stand til at håndtere skydevåbnet korrekt og forsvarligt. Her er det prøvens sagkyndige, der observerer dig, mens I bevæger jer rundt på den opstillet bane. Dette indebærer blandt andet, at du fx skal knække haglgeværet, når du skal passere forhindringer, ligesom du heller aldrig må holde geværet i en vandret stilling eller have fingeren på aftrækkeren, mens du bevæger dig rundt. Det er den sagkyndige, der i denne situation vurderer din kunnen i våbenhåndtering og sikkerhed. Til sidst skal du afgive fire skud til nogle bagduer (lerduer). Heri er det essentielle ikke, at du rammer duerne, det er igen at vise, at du kan håndtere våbnet korrekt.

Tilmelding af prøver

For at komme op til jagtprøven, så skal du som nævnt tilmelde dig et jagttegnskursus, og herefter er det underviseren på kursuset, der meddeler Miljøstyrelsen, at du ønsker at deltage i jagtprøven. Når din underviser har registreret, at du har gennemført det obligatoriske jagttegnskursus, så kan du selv tilmelde dig jagtprøven.

Du tilmelder dig prøve inde på Mit jagttegn. Mit jagttegn er ligesom hovedportalen for alle jægere. Det er her, at du tilmelder dig og betaler for prøver, som du ønsker at deltage i. Dette gælder både jagtprøven, haglprøven, riffelprøven og andre prøver, som du ønsker at deltage i. På Mit jagttegn benytter du NemID for at logge ind. Det er altid en god ide at være ude i god tid, når det kommer til at anskaffe sig et NemID, ligesom det også gør sig gældende, når du skal tilmelde dig forskellige prøver.

Hvornår får jeg mit jagttegn?

Så snart du har bestået jagtprøven, så kan du få udstedt et jagttegn. Dette koster 676 kr. i 2023 og er et årligt gebyr, som du skal betale hvert år for at få udstedt dit jagttegn. Du betaler for dette på Mit jagttegn, der er samme portal, som du også tilmelder dig prøver på. Det årlige gebyr dækker ikke kun administrationsgebyrerne, en del af beløbet går også til den lovpligtige jagtansvarsforsikring. Så snart du har betalt og fået udstedt et jagttegn, så er der automatisk dækket af forsikringen.

Som tidligere nævnt, så får du automatisk udstedt et nyt jagttegn hvert år efter, at du har indberettet dit vildtudbytte for året og betalt for jagttegnsgebyret. Du kan tilmelde dig betalingsservice, således du ikke skal ind på mitjagttegn.dk hver gang. For at indberette vildtudbyttet skal du dog alligevel ind på Mit jagttegn. Der er som regel altid pres på lige før deadline, så for at undgå kø kan det klart anbefales at indberette dit vildtudbytte i god tid på Mit jagttegn.

Husk, at du skal have et gyldigt jagttegn, hvis du har en våbentilladelse til en riffel eller lignende. Har du problemer med at forny din våbentilladelse eller skal du bruge hjælpe til at indsende en våbentilladelse, så kan du følge linket her…

Digitalt jagttegn

Som noget nyt så kan du nu få udstedt et digitalt jagttegn. Dette er en app, som du kan downloade til din Android smartphone eller iPhone. Når du har gjort det, så kan du gå ind på Mit jagttegn og tilmelde dig den digitale version. Efter lidt behandlingstid, så kan du logge ind med NemID på appen, hvorefter dit nye digitale jagttegn vil være synligt.

Den digitale version er fuldt ud ligeså gyldigt som de udstedte plastik kort. Det vil sige, at du med appen kan købe ammunition og lignende ved brug af den. Dog er det endnu ikke opgjort, hvorvidt det er gyldigt til udøvelse af jagt i resten af verdenen. Derfor anbefales det herfra, at man undersøger dette, inden man drager ud på jagt i udlandet – både inden- og udenfor EU’s grænser.

Er du også på jagt efter en sigtekikkert eller riffelkikkert, om man vil. Det kan være lidt af en jungle at finde hoved og hale i alle de informationer. Især, hvis du står og skal vælge din næste sigtekikkert her og nu, eller måske du skal ud og have din allerførste? Så kan det godt være noget af en udfordring, du har stillet dig overfor. Derfor har jeg udviklet denne guide, der skal tage dig igennem nogle af de mest basale ting på en sigtekikkert samt nogle af de lidt mere avanceret ting.

Hvilken riffelkikkert skal du vælge?

Det er slet ikke noget nemt spørgsmål at svare på, men lad os alligevel prøve at gøre et forsøg på at finde den retning, som vi skal arbejde os i.

Først er du nødt til at spørge dig selv om dine behov. Hvad skal der til for at opfylde lige netop dem? Dette er et spørgsmål, som vi vender tilbage til igen og igen i denne guide. Det i sig selv kan naturligvis også være et svært spørgsmål. Men det er alligevel svaret på det spørgsmål, som får os tættest på et svar på det første spørgsmål.

Det kan være, at du er nyjæger og ønsker dig en all-around riffelkikkert til at komme godt i gang med? Det kan også være, at du er en rutineret jæger, der i højere grad kender dine behov, og så ønsker du nogle sigtekikkerter fra den øverste hylde, men du er i tvivl om, hvad du skal vælge eller kigge efter? Måske du har anskaffet dig en drivjagtriffel, hvorpå du vil have enten et rødpunktsigte eller en drivjagtkikkert? Desto bedre du kan svare på, hvad du skal bruge riffelkikkerteren til, desto nemmere får du ved at beslutte dig.

Hvad koster en sigtekikkert?

Så er det også en rigtig gode ide at tænke budget, fordi når det kommer til kikkerter til rifler, så fås de i alle prislejer. Her starter vi måske på omkring 1500-2000 kr. for en riffelkikkert til jagt, og så kan vi ellers plotte priser ind i tabellen indtil vi rammer omkring de 30.000 kr. Alt i mens, at du kan finde en billige sigtekikkert til dit luftgevær til omkring 500 kr. Så prislejet spænder altså bredt herindenfor, hvorfor det kan være en god ide med et budget. Hertil er man samtidig nødt til at være realistisk, så der er en sammenhæng mellem prisen samt dine behov og ønsker.

Hvad får du for pengene?

Får du så også det, du betaler for? Rigtig ofte er der en god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Men markedet gør også, at prisen for de dyreste sigtekikkerter i den grad også stiger. Samtidig gør teknologien, at du får rigtig meget for pengene ved at købe en billigere kikkert. Hertil opfylder en sådan kikkert også ofte rigtig manges behov. Dette vil fx gøre sig gældende for nyjægeren, der skal have riffeltegn og endnu ikke ved, af hvilke vejen riffelverdenen skal tage ham. Endvidere vil en sådan kikkert også være et ganske glimerende valg til riffeljægeren, der måske er af sted på riffeljagt en 5 gange om året.

Sigtekikkert: Guide

Hvad betyder sigtekikkertens forstørrelsen?

Forstørrelsen på en sigtekikkerter fortæller noget om, hvor mange gange dit almindelig syn ganges op. Det vil sige, at står du og kigge på en buk ude op 100 meter med en sigtekikkert med en forstørrelse, der står på 3, så vil det altså svare til, at du kommer tre gange så tæt på.

Forstørrelsen på stort set alle sigtekikkerter i dag er justerbar, hvilket vil sige, at du selv kan vælge forstørrelsen indenfor et vis spektrum. Så lad os antage, at du står med en sigtekikkert, der har en justerbar forstørrelse på 3-12x, så kan du selv indstille den nogenlunde nøjagtige forstørrelse inden for dette spektrum. Har du den på forstørrelse 3, så ganger den 3 gange op – stiller du den på 4, så ganger den 4 gange op og så videre.

Hvilken forstørrelse skal du vælge?

Kigger vi på de mest udbredte jagtformer med riffel i Danmark, så snakker vi om anstandsjagt og pürschjagt, hvor det ofte er det klovbærende vildt, der er den primære jagtbare vildt. Her ligge den mest almindelige forstørrelsesgrad mellem 9x og 12x, mens deres minimum ligger mellem 2x og 3x. Sigtekikkerter med sådan et spænd fungerer rigtig godt som en all around riffelkikkert, idet de kan benyttet til mange forskellige former for riffeljagt.

Sigtekikkert til pürshjagt og anstandsjagt

Når vi snakker pürschjagt, så er der ofte tale om en jagtform i bevægelse. Her er det dog i højere grad dig, der skal bevæge dig fremfor vildtet, så går det nemmest. Du vil komme ud for nogle situationer, hvor du skal tage nogle hurtige beslutninger og måske nogle hurtige skud, og så vil du typisk komme ind på nogle relative korte afstande. Dyrene vil som oftest stå stille eller bevæge sig stille og roligt rundt, og det er generelt en jagtform, hvor målet er, at dyrene ikke opdager dig.

Med afsæt i ovenstående så vil jeg i første omgang anbefale en sigtekikkert, der ikke vejer forfærdeligt meget. På pürschjagt kan den ivrige jægere sagtens bevæge sig rundt i terrænet hele formiddagen eller mere, og skal denne have succes, så skal han jo have riffel og sigtekikkerten med sig.

Derudover kommer man typisk ud for nogle skud på relativ korte afstanden, hvorfor der måske ikke er behov for en sigtekikkert med 16x forstørrelse. I disse situationer vil man i højere grad få større glæde af 8x forstørrelse. Endvidere er der naturligvis forskel på om, du pürscher i skov eller ude i det åbne, men herhjemme må klovvildt i stort set alle situationer (foruden nogle enkle tilfælde) jages mellem solop og -nedgang. Derfor kan der argumenteres for, at vi måske ikke har behov for en sigtekikkert med et objektiv på 56mm.

På anstandjagt er situationen meget lignende den, som man står over for, når man er på pürschjagt. I modsætning til püschjagt, så sidder du på anstandjagt primært stille i et skydetårn eller -stige. Dette medvirker til, at du har et godt anlæg i din skydestilling, der er hjælper dig med at stabiliserer riflen. Derfor kan man argumentere for, at du i sådan en situation også vil få mere glæde ud af at få lidt forstørrelse i din sigtekikkert, fordi du rent faktisk får glæde af det.

Det er nemlig sådan, at desto mere du zoomer ind desto flere rystelser vil du opdage. Og det er ikke fordi, at du ryster eller bevæger dig mere, når du zoomer mere. Det skyldes hovedsageligt, at du i højere grad ligger mærke til dem, når du skruer op for forstørrelsen. Det er også derfor, at det er en stor fordel at have så godt stabilisering som muligt, når du bruger større forstørrelser. Dette kan være ved brug af fx en 4-benet skydestok eller i en skydestige af en art.

Vil du læse mere om den bedste skydestok til jagt, så læs mere her…

Der er ingen tvivl om, at du i højere grad vil gøre brug af en forstørrelsesgrad ved disse jagtformer. Du vil formentlig i flere situationer komme ud for, at du afgive skud til dyr ude på 100 meter og derover, hvor en større forstørrelse vil være til hjælp. Skal du fx afgive skud til et rådyr ude på 100 meter, så fylder det ikke meget i din riffelkikkert med en forstørrelse på 3x forstørrelse. Skruer du til gengæld op på 10x eller 12x forstørrelse, så kommer du noget ‘tættere’ på dyret, og du har i højere grad mulighed for at give et mere præcist skud.

Teknologien gør, at der hele tiden er en ny udvikling på vej, og dette gælder også med sigtekikkerter. Dermed kommer der også hele tiden nye forstørrelsesintervaller på markedet, hvor nogle passer bedre til dig end andre. Men er du på jagt efter en sigtekikkert, der egner sig godt til disse to jagtformer, så findes der lidt forskellige muligheder. Nogle af de riffelkikkerter, der egner sig bedst vil fx være 2,5-10x eller 3-12x forstørrelse, hvor du har et spænd, der både tillader flere muligheder med den lave forstørrelse, ligesom du også har nogle gode muligheder med den store forstørrelse.

Sigtekikkert til tryk- og drivjagt

Begår du dig primært på trykjagt og drivjagt, så vil jeg anbefale dig en drivjagtkikkert. Faktisk vil jeg mene, at sådan en sigtekikkert kan klare de fleste former for jagt herhjemme i Danmark, men der er natuligvis andre faktorer en blot forstørrelsesspændet, der taler for andre sigtekikkerter. En drivjagtskikkert er kendetegnet ved, at dens forstørrelsesgrad starter helt nede på 1x-1,5x og i i de fleste tilfælde ikke går højere op en 5x-6x forstørrelse.

Dog er nogle af de nyeste sigtekikkerter på markedet kommet med nye spænd, hvor Swarovski Optic fx har lavet en sigtekikkert til drivjagt med en forstørrelsesspænd på 0,75-6x og 1-8x. Med førstenævnte kommer du altså under 1x forstørrelse, hvilket er ret vildt. Sidstenævnte har et forstørrelsesspænd, som du sagtens vil kunne begå dig med herhjemme til alt slags jagt.

Når vi snakker sigtekikkerter til drivjagt, så fokuserer vi altså på at få forstørrelsen så langt ned som muligt, da det giver os det størst mulige synsfelt. Et stort synsfelt optimerer vores muligheder for at orientere og spotte vildtet i kikkerten. Derudover vil det store synsfelt ofte en stor hjælp til at afgive det bedst mulige skud til vildtet, der på drivjagt ofte vil komme i bevægelse og på korte afstande. Dermed siger jeg ikke, at du ikke kan tage på drivjagt med 3x forstørrelse. Jeg siger bare, at det ikke er helt optimalt. 3x forstørrelse lyder ikke af meget, men dit synsfelt mindskes betydeligt i forhold til tidligere nævnte ude på 50 meter.

Når det kommer til lysindtaget på en drivjagtskikkert, så har vi egentlig ikke behov for en riffelkikkert, der skal trække en masse lys ind, idet drivjagt som oftest foregår hen på dagen. Derfor ser du også, at disse riffelkikkerter typisk ikke har nogen stor diameter, når det kommer til objektivet.

Til trykjagt og drivjagt er det heller ikke ualmindeligt, at jægeren vælger et såkaldt rødpunktssigte fremfor en drivjagtkikkert. Heriblandt kan producenter som Aimpoint og Docter Sight nævnes, som nogle af de mest kendte producenter. Deres sigtekikkerter produceres ofte uden eller med ganske lav forstørrelsesgrad og er fremstillet med henblik på løbende vildt. De er lavet uden et trådkors og kommer i stedet med en lysende rød prik. Derudover er disse sigtekikkerter fysiske form ikke særlig stor, og du kan derfor spare en del på vægten ved valget af sådan en kikkert.

Rørdiameter på riffelkikkerter

Rørdiameteren fortæller noget om diameteren på selve røret på riffelkikkerten, det er det smalleste rør på kikkerten, og også det rør hvorpå du fastsætter montagnen. Der findes hovedsagelig to standard størrelser herindenfor, og det er 1″ rør, der svarer til 25,4mm, og 30mm rør. Derudover er der også enkelte producenter, som Zeiss, der er laver riffelkikkerter med 36mm rør.

Førhen satte amerikanerne standarder for rørdiameteren også på det amerikanske marked, hvorfor man hovedsageligt arbejdede i tommermål, men efterhånden som de europæiske producenter tog mere og mere over herhjemme, så tilføjede de 30 mm. I dag er det netop denne størrelse, der har vist sig at være favoritten blandt de europæiske jægere. Derfor ser du heller ikke udelukkende 30 mm blandt de europæiske producenter længere, da de amerikanske også har adopterede denne størrelse i deres sortiment.

Der er mellem 50-100 gram til forskel på de to størrelse, hvor 1″ sigtekikkerten går med den laveste vægt. 30 mm riffelkikkert er klart den mest populære herhjemme, men dens popularitet vokser også på det amerikanske marked, hvilket særligt skyldes deres egenskaber i skumringen, hvor producenterne har fået mulighed for at trække lidt mere lys ind i kikkerter.

Hvad er linsediameteren?

Linsediameteren er værd at være opmærksom på, når du skal ud og finde din næste riffelkikkert. Når vi snakker linsediameteren, så snakker vi altså om den forreste linse, altså den der er tættest på riflens munding. Denne linse har en medvirkende betydning for, hvor meget lys der trækker ind i kikkerten.

I Nordeuropa er den fortrukne linse størrelse 50mm og 56mm, og disse er også blandt de største linsediametere. Den overordne grund til, at denne netop er populær netop her skyldes ønsket om en stor lys gennemgang i riffelkikkerten, så den i højere grad kan bruges til jagt i skumringen. Ligesom disse også i nogle lande bruges til jagt om natten efter vildsvin.

Der er en god tommelfingerregel om, at desto større linse riffelkikkerten har, desto mere lys kan den riffelkikkerten også trække ind. Det er dog vigtigt at bide mærke i, at linsediameteren ikke er den eneste bestemmende faktor for, hvor meget lys riffelkikkerten trækker ind. Kvaliteten af linsen har også en stor betydning for, hvor meget lys der kommer ind. Ligesom der også er andre faktorer, der spiller en rolle her, såsom udtrædelsespupillen.

Riffelkikkertens linsediameter står typisk skrevet på selve kikkerten. Denne finder du samme sted, som du fandt forstørrelsen. I den lille ligning (om man vil), så diameteren vist som det sidste tal. Så har vi fx en 2,5-10×50 eller en 3-12×56, så er linsediameteren i disse to tilfælde altså henholdvis 50mm og 56mm.

Hvad betyder udtrædelsespupil?

Udtrædelsespupillen har også betydning for, hvor godt lysgennemgangen er i riffelkikkerten. Desto større denne er, desto mere lys kommer der ind igennem riffelkikkerten. Den mest optimale udtrædelsespupil ligger på mellem 5-7mm i diameter.

For langt de flest mennesker, så kan øjet ikke optage mere 7mm, hvorfor man ikke sætter udtrædelsespupillen højere end det, da det betegnes som spild. Øjets evne til at opfange lys falder med alderen, hvilket er resultat af øjets fleksibilitet også falder med alder.

For et ungt menneske betegnes 7mm som det maksimale pupillen kan udvide sig til. For en 50 årig er den maksimale pupiludtrædelse anslået til at ligge på omkring 5mm. Dermed vil en 50 årig fx ikke udnytte en 3-12×56 riffelkikkert maksimalt, når denne er indstillet på en forstørrelse på 8x, idet udtrædelsespupillens millimeter her ligger på 7mm. Skrues forstørrelsen til gengæld op, så bliver udtrædelsespupillen mindre. Dette betyder, at en yngre person med en pupiludtrædelse på 7mm vil begynde at opleve et lystab, når forstørrelsen med samme riffelkikkert skrues op.

Hvordan beregnes udtrædelsespupillen?

Ud fra en relativ simpel beregning kan du beregne udtrædelsespupillen på en givet riffelkikkert. Du tager simpelthen bare en givet forstørrelsesgraden på riffelkikkerten og dividere det med linsediameteren. Så i eksemplet med den tidligere omtalte riffelkikkert:

8 / 56 mm = 7 mm

Dette er blot en helt simpel regnemetode. Men en god huske regel er, at desto lavere forstørrelsen er, desto større er udtrædelsespupillen, hvilket vil resultere i et større lysindtag i riffelkikkerten.

Hvad betyder dæmringstallet?

Dæmringstallet på en sigtekikkert har betydning for, hvor godt den givet kikkert gør det under dårlige lysforhold. Dette kan fx være på nattejagt, i skumringen eller en tidlig morgen på jagt. Det gør sig gældende, at desto højere dæmringstal, desto bedre egenskaber har sigtekikkerten ved svagt lys.

Ligesom det blev nævnt tidligere, så skal dette godt ikke antages som værende altafgørende. Der er flere faktorer, der spiller ind på en sigtekikkerts lys indtag. Dette begrundes blandt andet i, at hverken dæmringstallet eller udtrædelsespupillen i deres beregninger tager højde for, hvordan sigtekikkerten er opbygget, ligesom de heller ikke tager højde for kikkertens coating på linserne, kvaliteten af linserne og kikkertens prisme.

Derfor bør du, hvis du virkelig går op i dette, lave en sammenligning af de forskellige sigtekikkerter for at vurdere, hvilken der passer bedst til dine behov og opfylder dine ønsker. I denne sammenligning anbefales det ligeledes at overveje, hvorvidt de sigtekikkerter, som man sammenligner, er af samme kvalitet.

Beregn dæmringstallet

Du kan også relativ nemt beregne dæmringstallet på en sigtekikkert ud fra dens forstørrelse og diameter på linsen. Dette gøres ved at tage kvadratroden af en givet forstørrelse og gange den med diameteren på linsen. Se beregning nedenfor med samme tal som tidligere:

Heri benyttes sigtekikkertens maksimale forstørrelse, hvilket du kan bruge som sammenligning. Bemærk dog, at vi tidligere har argumenteret for, at der er et større lysindtag, når forstørrelsen er mindre, hvorfor du ikke kan bruge dette tal, som indikatoren for lysindtaget alene.

Ønsker du en sigtekikkert, der skal være lysstærk ved dårlige lysforhold, så bør du kigge efter en med et højt dæmringstal og en stor udtrædelsespupil. Det er disse to parametre, der er blandt de vigtige for at vælge en lysstærk kikkert.

Den rigtige øjenafstand

Den rigtige øjenafstand til en riffelkikkert kan variere fra producent til producent, og vil typisk være opgivet fra producenten. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det er den ideelle for dig, men det er et godt udgangspunkt. Ellers kan du starte med en øjenafstand på 15 cm. Herefter fører du langsomt riffelkikkerten tættere og tættere, indtil du opnår fuldt udsyn gennem riffelkikkert. Så snart du har fuldt udsyn, så har du nået riffelkikkertens maksimale øjenafstand. Denne værdi kommer dig særligt til gode, hvis du skyder en særlig stor kaliber, hvortil der er eb stor rekyl. Er du på jagt efter en kikkert til sådan en riffel, så kan du med fordel vælge en riffelkikkert med ekstra stor øjenafstand.

Efter at montere rigtig mange rifler, så er min oplevelse, at langt de fleste jægere finder den maksimale øjenafstand på omkring 9,5 cm.

Coating på linserne

Linserne kan langt hen af vejen sættes i sammenhæng med brilleglas, de er ligeledes fået en overfladebehandling med coating, der skal modvirke reflekseringen fra lys. Dette gøres for at minimere de forstyrrelser disse måtte medfører for jægeren. Coatingen har blandt andet til formål at transmittere lyset bedre gennem sigtekikkerten, og medvirke til at undgå tab af farver og kontraster. Coatingen kan altså medfører en række fordele, og kvaliteten af denne er derfor ikke irrelevant.

I dag anvendes der flere forskellige former for coating, der hver især også har forskellige egenskaber. Fx har en fully-coated linse samlet et lystab på 15%, mens en multicoated linse har et samlet lystab på 10%. Ser man så må en fully-multicoated linse, så ville denne være at foretrække til jagt, idet den kun har et lystab på 5%.

Man skal dog være opmærksom på, at farverne på linsen, der kommer fra coatningen, kan være variere noget. Der er nogle typer coating, der vil give et blåligt eller rødligt skær, mens andre typer vil give et mere brunligt eller grønligt skær. Langt hen af vejen er det dog ikke noget, som den almene jægere ligger mærke til på jagt og ved brug.

Vandtæt eller vandafvisende?

Disse to ting er ikke helt det samme. Det er sådan, at en vandtæt kikkert er fyldt med enten argon gas eller nitrogen gas, hvilket bevirker, at sigtekikkerten holdes dugfri ved temperatursvingerne. En vandtæt kikkert vil også kortvarigt kunne holde til at komme under vand, men man skal dog være påpasselig med ikke at holde den under vand i for lang tid af gangen. Din sigtekikkert vil dog uden problemer kunne holde til regn og andet naturligt vand, så længe den holdes fri for skidt og snavs efter brug.

Brug din riffelkikkert

Det giver jo nok sig selv, at man bliver mere ferm til noget desto mere, man bruger, og sådan er det også med sigtekikkerter. Derfor er det bare med at komme i gang med at bruge, så du kan blive klogere. Vi kigger her ind på nogle af de ting, som du skal vide for at få den bedste start med din riffelkikkert.

Indstilling af sigtekikkert

På stort set alle sigtekikkerter har du mulighed for at justere trådkorset, og på den måde kunne skyde din riffel ind, som det hedder. Der er også nogle, der siger, at man sigter sin riffel ind.

Du kan justere din riffelkikkert i højde og sideværts. Når du skal indstille din riffelkikkert i højden, så omtaler man det også som elevation. Denne finder du under den øverste kapsel på kikkerten. På kikkertens højre side finder du windage, som er navnet på højre-/venstrejusteringen.

Den sidste justeringen mulighed, som altså findes på de fleste riffelkikkerter, er justeringen af skarpheden. Denne er placeret lige foran øjet, og denne skal du altså kun justere på for at få skarpheden til at blive bedre.

Vær opmærksom på, at efter du har skudt riflen ind, skal du ikke længere justere i elevation og windage, da dette vil ændre riflens indskydning. Justerer du på disse, så skal du have indskudt riflen igen. Bemærk også, at du skal have skudt riflen ind igen, hvis du tager kikkerten af riflen. Der er nogle rifler og montager, hvor dette dog kan lade sig gøre uden, at det ændre riflens indskydning.

Rengøring af linser

Nu har vi været igennem, hvad linserne har af betydning for sigtekikkerten, samt hvor meget du har betalt for at gå nogle gode linser. Derfor bør du også passe rigtig godt på dem.

Jeg vil derfor anbefalde dig at få fat i en fin microfiber klud med det samme. Du skal under ingen omstændigheder begynde at bruge papir til at rengøre linserne om det, så er køkkenrulle eller toiletpapir med 7 lag, eller hvad du kan finde ellers kan finde af undskyldninger. Bruger du papir til rengøring af dine linser, så risikerer du at ridse linserne og i værste fald at fjerne linsernes coating, og dermed nogle af de egenskaber som var årsagen til, at du valgte sigtekikkerten i første omgang.

Brug i stedet en blød pensel til forsigtigt at fjerne alle de korn, der må befinde sig på linserne. På den måde undgår du at ridse linserne, når du pudser dem. Når du med omhu har været omkring med penslen, så kan du bruge en blød klud til at pudse linsen med. Ønsker du at affedte linsen, så kan du få et rensemiddel til dette, der samtidig gør, at linserne ikke dugger til. Brillerens kan også gå an, men dette forhindrer ikke, at linserne kan dugge til.

Jagt i almindelighed er rigtig mange ting, som der kan være svært at sætte ord. Dog forsøger vi alligevel her i artiklen at belyse mange af de områder, som jagt råder over. Jagt har eksisteret i al den tid mennesket har levet her op jorden. Det er blevet drevet på pattedyr, fuglevildt og forskellige andre dyr. Det er måske noget af det mest naturlige for mennesket, som har sikret vores overlevelse gemmen århundrede. Før var det netop overlevelse, det handlende om, hvor det i dag i højere grad handler om gode naturoplevelser, spænding og intensitet ved selve jagten samt samhørighed med andre jægere.

Start med jagttegnet

Det er slet ikke så kompliceret at forstå, vil du på jagt i Danmark, så skal du have erhvervet dig et jagttegn. Dette gøres ved at tage det obligatoriske jagttegnskursus, der er et forløb, der dog kan se ud på forskellige måder. Når du har været igennem kursusforløbet, så skal du op til den obligatoriske jagtprøve, der består af en teoretisk- og praktisk delprøve. Består du begge disse prøver, så kan du modtage dit jagttegn, men du er ikke helt klar endnu til at komme på jagt. Fordi efter de forholdsvise nye regler skal du nemlig bestå en haglprøve, riffelprøve eller bueprøve for at må gå på jagt med et pågældende våben.

Du kan blive meget klogere på, hvordan du kan få et jagttegn samt blive klog på, hvad det kræver via linket her…

Styr på jagttider

For at du må gå på jagt i Danmark, så findes der en række gældende, almene regler. Heriblandt befinder jagttiderne for de jagtbare fuglearter og dyrearter. Der er herfor fastsat nogle bestemte perioder på året, hvor de pågældende arter må jages.

Det er derfor særlig vigtigt, at du sætter dig nøje ind i jagttiderne, før du begiver dig af sted med enten haglbøssen, riflen eller buen. Et brud på disse tider kan resultere i store bødeforlæg og i værste fald også resultere i fængselsstaf.

Tiderne er mange og omfattende, og de kan være svære at huske fra hinanden, så derfor har jeg gjort det nemt for dig. Du kan derfor finde alle gældende jagttider her…

Indberet vildtudbytte

Husk at indberette dit vildtudbytte! Dette er et krav for, at du kan få dit jagttegn til næste sæsonen. Du skal seneste indberette dit vildtudbytte for den foregårende sæson den 31. marts.

Vil du vide lidt mere om, hvorfor der skal indberettes vildt, samt hvordan du gør? Så kan du læse mere om det på linket her…

Hvilket våben

Våben er en essentiel del af det at gå på jagt. Der må ikke bruges fælder eller snare i Danmark, som ellers var en del af vores forfædres traditioner. Den dag i dag kan du kommer på jagt med enten et haglgevær, riffel, bue, salonriffel eller i samarbejde med en falk. Indfangning af levende dyr tillades kun til regulering, hvor det er tilladt at benytte fælder.

Haglgevær

Haglgeværet kalder flere også for et jagtgevær. Dette benyttes til mange forskellige former for jagt. Haglgeværet bruges både på land og til vands. På land til bevægelses- og klapjagt m.fl., mens til vands typisk er i pram på trækjagt.

Haglgeværet kommer i flere forskellige kaliber, hvor disse typisk er enten en kaliber 12 eller kaliber 20. Hertil kan du også støde på andre kaliber såsom en kaliber 16, hvor der mange gange er tale om et noget ældre gevær.

Når vi omtaler størrelsen på et haglgevær, så siger vi typisk først kaliberstørrelsen og derefter størrelsen på patronen. Så fx med en kaliber 12, så er de mest anvendte størrelser 70mm eller 76mm, således kommer det til at hedde henholdvis en 12/70 og en 12/76. Længden på patronen fås også i forskellige størrelser, heriblandt er fx 65mm, hvilket igen hører sig til de lidt ældre geværer.

Riffel

Riflen er den mest kraftig våbentype, som vi bruger på jagt herhjemme. Den fås i et hav af forskellige kaliber, hvor de tre mest gængse kaliber betegnes standardkalibrer, der består af 6,5×55, hvilket er den mindste af de tre, samt .308win og 30.06, som er dem største.

Riflen er et præcisvåben, hvor man sigter på det mål, som man ønsker at ramme – modsat haglgeværet, som man, populært sagt, peger med. Riflen kan bruges til alle de store hjortearter samt andet storvildt i udlandet. Alfa omega er den kaliber, der benyttes. Der findes forskellige krav til forskellige dyrearter og jagtformer, og overholder kaliberen disse krav, så må de benyttes til det pågældende dyr.

Salonriffel

Salonriflen er den ‘lille’ version af en almindelig riffel, der er dog nogle væsentlige forskelle, der skiller dem af. Heriblandt er fx kaliber størrelsen, der med en salonriffel typisk består af en enten 17HMR eller en kaliber .22 Kaliber .22 kommer dog i forskellige versioner, såsom .22short, 22lr (long rifle) og .22 magnum. Til forskel til en almindelig riffel, så er disse kaliber med randtændig.

Ansøg om våbentilladelse

Ønsker du fx at eje en riffel, salonriffel eller signal? Det kunne også være, at du vil til at gøre noget mere i mårhunderegulering, hvor du ville have dig en natkikkert. Uanset hvilken årsag af de foregående, så kræver det, at du har en våbentilladelse. Denne kan du søge på Politiets hjemmeside. Du kan først søge om en ejertilladelse, når du har købt en riffel eller natkikkert, hvorefter du først kan få den pågældende genstand, når du har fået din våbentilladelse.

Ud over ejertilladelse, så kan du også søge om bæretilladelse til en andens våben eller natkikkert. Dette foregår på samme måde, hvor du dog skal bruge en samtykkeerklæring fra personen med ejertilladelsen.

Du kan læse meget mere om, hvordan du søger om våbentilladelse eller tilladelse til en natkikkert via linket her…

Monter et våbenskab

Våbenskab er en af de følgeomkostninger, der kommer i takt med, at man anskaffer sig et våben. Det er nemlig ikke tilladt at opbevare våben og ammunition uden for våbenskabet. Har du nu fx ikke mulighed for at have et våbenskab, der hvor du bor, så er det dog tilladt at have dine våbenopbevaret hos en anden. Denne person skal dog have jagttegn, før han må opbevare dit haglgevær. Har du en riffel, som han også skal opbevare, så skal personen som minimum have bæretilladelse til din riffel. Vælger du at have dine våben stående hos en anden, så skal dette også registreres hos politiet.

Du kan blive klogere på, hvad det kræver at sætte et våbenskab op her…

Få en jagthunde

Der findes rigtig mange forskellige hunderacer, der kan benyttes til at jage med, og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvilken man skal gå med. Alle hunde har forskellige kvaliteter og instinkter, som der er blevet avlet på i rigtig mange år. Dermed er der typisk nogle hunderacer, der er bedre til at drive med dyrene, hvor andre hunde gør det bedre som apporterende hunde og ligeledes omvendt.

Så har du ikke allerede forelsket dig i en hunderace, så kan du finde en god oversigt over, hvilke type hund der passer godt til dig. Find oversigten her…

Tag på bukkejagt

Bukkejagten er for mange danske såvel som udenlandske jægere noget særligt. Ja for nogle, så er bukkejagten nærmest hellig. Der er dog også noget specielt over.

For det første er det en fantastisk årstid at gå på jagt i. Jagten efter bukken i Danmark starter den 16. maj og løber helt indtil den 15. juli. Det vil sige, at man får både en del af foråret og sommeren at drive jagt i. For det andet, så er bukkejagten speciel, da man driver den som en meget selektiv jagtform. Det vil sige, at jagten efter den helt store buk faktisk ikke rigtigt starter den 16. maj. Nej, for mange jægere starter den jagt mange år i forvejen, hvor de år efter år har ladet en eller flere bukke gå, således de har mulighed for at vokse sig store og stærke. Det er en kunst i sig selv.

Kunne du tænke dig at blive klogere på bukkejagt, samt hvordan kan du komme af sted og forbereder dig bedst muligt? Så kan du læse meget mere om denne jagtform her…

Tag på jagt i udlandet

Det bliver mere og mere populært at komme til udlandet og for at få sig nye oplevelse med enten sit haglgevær, riffel eller hund. Især Sverige er blevet et velbesøgt land af de danske jægere, der søger nye marker at jage på. Dåvildt bestanden er i store dele af Sverige ret stor, hvilket tiltrække de danske jægere.

Derudover er det også ønsket om at nedlægge større vildtarter, der får danskerne til at tage turen over Øresund med en fuldt pakket bil. Her er det fx ønsket om at nedlægge en elg, der står højt på ønskelisten for mange. Men især vildsvinene er blevet et populært bytte. I takt med at bestanden af vildsvin er stærkt stigende i Sverige, så er det også blevet noget mere tilgængelig for de danske jægere.

Er du på udkig efter nye oplevelserne i udlandet, og skal du medbringe dine egne våben, så er det en rigtig god ide at have styr på et våbenpas, inden du rejser. Vi har udført en guide til, hvordan du ansøger om et våbenpas her…

Har du allerede planlagt rejsen over Øresund, så er der væsentlige ting, som du skal have styr på inden du rejser ind i Sverige med våben. Hvis ikke du har et våbenpas, så er det også en mulighed at udfylde en våbendeklaration, som skal stemples i tolden. Derudover skal du også huske at lave en våbendeklaration i Sverige på Tullverket hjemmeside. Her deklarerer du, hvilket våben du medbringer samt mængden af ammunition. Sidst men ikke mindst så skal du huske at have styr på det svenske jagttegn. Her hjælper vi dig naturligvis også godt på vej med en guide, som du kan læse her…

Regulering af ræv

Når det kommer til regulering af ræve i Danmark, så holdninger lidt spredte blandt de danke jægere, hvorvidt reguleringen er nødvendig eller ej. Rævene er primær natteaktive, hvorfor det ikke er alle og enhver, der har set en ræv i deres liv. Men ikke desto mindre så er der fortsat mange ræve i Danmark, og selvom antallet af reguleringsjægere også er steget, så tyder det ikke på at have haft en negativ effekt på rævebestanden.

I reguleringsperioden tillades det blandt andet at regulere halvanden time før og efter solnedgang og -opgang. Så der findes altså nogle fordele for jægerne i reguleringsperioden, der kan gøre det nemmere at komme på hold af den snu ræv. Personligt har jeg selv skabt mig en del erfaringer med regulering af ræv og nogle af de erfaringer, kan du blandt andet læse mere om her…

Mange lystfiskere forbinder fluefiskeriet og fluebinding som noget af mest prestigefulde inden for lystfiskerverden. Dette er også med til at afholde mange fra især fluebinderiet, da det kan virke omfattende og for kompliceret. Men dette er ikke altid sandheden. Rigtig nok kan det blive meget kompliceret, men det er der jo så mange ting, der kan blive. Vi kigger i artiklen her på det basale ting, som du skal bruge for at komme i gang, og så kigger vi også på nogle af de basale ting, som du skal kende til som fluebinder.

Dette skal du bruge til fluebinding

Fluebinding er på nippet til at være en hel videnskab at komme i gang med, men nedenfor har vi opridset nogle af de basale ting, som du skal bruge for at komme godt i gang med fluebinderiet. Disse beror hovedsagligt på de værktøjer, som er mest anvendt til fluebinding.

Værktøj til fluebinding

For at komme i gang med fluebindig, så er der nogle fundamentale ting, som du skal bruge for at komme ordentlig i gang. Man kan roligt sige, at fluebinding i hvert fald i visse tilfælde kan være noget småtteri, hvor det i mange tilfælde kræver, at du har begge hænder fri. Så hvilke værktøjer skal du så bruge for at komme i gang, det kigger vi på.

Fluestik

Til fluebinding er fluestikket en nødvendighed, det er det, der holder krogen til den flue, som du skal til at arbejde på. Udvalget er stort, når vi kigger på fluestik, og de findes i alle prisklasser. Prisen kan variere af forskellige årsager, det kan både være dens kvalitet, antallet af features, samt hvor nemt det er at arbejde med. Ved at bruge lidt flere penge på et fluestik, så får du typisk lidt flere finesser med, der kan øge hastigheden på din fluebinding, og samtidig gøre mange processer noget mere smertefrit.

Mange foretrækker et fluestik med en flod, således de kan binde fluer, hvor de har lyst. Det er også muligt at få et fluestik, der skrues fast på bordkanten. Denne form er meget stationær, og gør det noget mere besværligt at flytte rundt på tingene, når du er kommet i gang. Til gengæld så står fluestikket fuldstændig fast, og har dermed ikke mulighed for at falde over.

Sakse

Når det kommer til fluebinding, så kan antallet af sakse typisk hobe sig op, men når alt kommer til alt, så er det faktisk bare to sakse, som du behøver. En grov og en fin saks. Igen kan man sagtens finde meget anvendelige sakse indimellem eller som er bedre egnet til nogle ting frem for andre, men overordnet set, så behøves du ikke mere end to.

Den grove saks benyttes sjovt nok til det grove arbejde. Dette kan fx være ting som at klippe i kobbertråd eller kuglekædeøjne eller andre lignende ting. Disse benyttes også i flere tilfælde til at klippe grove stykker ud af hår og skind, hvis du fx har købt større stykker hjem.

Den fine saks er i høj grad den vigtigste, hvilket også betyder, at det ikke er her, at du skal spare alle pengene. Det er denne, som du skal bruge til at lave det fine tilpasningsarbejde, som det kræver, når du skal i gang med at binde fluer. Det vil sige, at du både skal kunne klippe langsomt, meget præcis og nogle gange meget, meget lidt.

En dårlig saks kan derfor i mange situationer resulterer i gråhår og lange frustrerende aftner, så et godt råd fra en fluebinder til en fluebinder – lad være med at købe for billigt. Dette betyder også, at du godt må passe lidt på den fine saks, så lad være med at bruge denne til at klippe kuglekædeøjne og kobbertråd, så holder den ikke særlig lang tid. Pas på den og du har den i årevis.

Trådholder

Trådholderen er ligesom denne, der holder bindingstråden, som du bruger til at binde fluer med. Man kan derfor argumentere for, at det er relativt vigtigt stykke værktøj, når det kommer til fluebinding. Årsagen til at man bruger en trådholder er, at der i rigtig mange tilfælde skal laves utallige rotationer for at finde forskellige fjer fast på krogen. Den meget fine bindingstråd skal mange gange omkring for at holde ordenligt på fjern og samtidig bidrage til det visuelle. Har du ikke en trådholder, hvor du let og smertefrit kan påføre tråden, så kommer du til at sidde længe.

Der findes forskellige versioner af trådholdere, og det er nok lidt en smagssag, hvad du bedst synes om. Pointen er at få en trådholder, der kan holde bindingstråden tilpas meget, således at den ikke holder tråden fuldstændig fast, og heller ikke lader den løbe helt løbsk. Når du har fået købt dig en trådholder, så kan du selv gå ind og justere den ved enten at trække benene lidt fra hinanden eller modsat presse dem tættere på hinanden. Benytter du fx en tyk tråd, så skal den være noget strammere end, når du fx bruger en tynd tråd. Det kan derfor være nødvendigt at lave justeringer undervejs.

Prismæssigt varierer en trådholder også. Her er det igen kvaliteten, der er en bestemmende faktor, men findes også forskellige fordele, der gør nogle trådholdere dyrere end andre. Fx kan du få trådholdere med et keramisk indlæg, hvilket praktisk talt gør dem nærmest uopslidelige.

Tråder

En tråder er et forholdsvis billigt lille stykke værktøj, der skal hjælpe dig med at får tråden på plads i trådholderen. Dette gøres ved at stikke ståltrådsløkken gennem røret på trådholderen, hvorefter tråden sættes igennem løkken. Til sidst trækkes tråderen tilbage ud gennem røret på trådholderen, og så er du klar til brug. I teorien kan du godt klare dig uden en tråder og finde alternative veje at få tråden ud gennem røret på trådholderen. Det er til gengæld så få penge, som vi snakker om og så meget besvær sparet, at det næsten ikke kan betale sig at undvære sådan en.

Dubbingnål

Dubbingnålen bruges typisk, når du anvender lak til at forsegle knuderne på fluen. Du kan fx bruge den til at kradse lidt fibre ud af fluen, hvis den ikke lige er blevet bundet helt efter planen. Dette er ofte uundgåeligt, og det er her, at dubbingnålen virkelig kommer til sin magt. Derudover bruges nålen også til at styre en dråbe lak på rette plads. Dette gøres ved at dyppe spidsen af nålen ned i lakflasken, hvorefter lakken påføres ved brug af nålen til at lakere med det lak, der sidder på nålen.

Ønsker man at bruge en dubbingnål til begge dele, så kan det varmt anbefales at anskaffe sig to nåle, således man bliver fri for at skulle rengøre igen og igen.

Hackelklemme

En hackelklemme er en stor hjælp til at kunne styre de små hackelfjer på plads med. Den bidrager til, at man har væsentlig bedre fat i fjernene, og endvidere hjælper den med at holde retningen på fjeren, således den ikke begynder at sno sig. En hackelklemme er svær at undvære. Den kommer i forskellige prislag, og du vil ofte opleve, at de lidt dyrere klemmer holder bedre på fjeren.

Børste

Børsten bruges til at krads fibre ud af fluen. Dette kan være som dubbing eller som fjerfibre. Det er egentlig en lille kradsepind, og den er sammen med børsten er svær at undvære i fluebindingsprocessen. Der findes alverdens alternative måder at lave en kradsepind på, og som børste er der mange, der bruger en tandbørste.

Whipfinisher

Her er virkelig et af de værktøjer, som du kommer til at elske og samtidig sætte stor pris på, at der findes sådan nogle værktøjer. En whipfinisher er det værktøj, som du bruger til at binde slutknuden på fluen med. Det kan lade sig gøre at binde disse knuder i hånd, men det kræver en del øvelse, og selv derefter kan det være svært at styre knuden præcist. Det er også muligt at lave andre knuder, der er nemmere at lave i hånden, men vil man lave det ordentlig, så laver man en whipfinishknude.

Lær at lave din whipfinisherknude her

Har du allerede fluen klar, og skal egenligt bare have den sat på fluelinen, så kan du se de nemmeste fiskeknuder her…

Dubbingtwister

Denne bruger du til at lave dubbing med, og den kan være særdeles anvendelig til at lave flere forskellige fluer med. Det er dog ikke noget af det værktøj, der er afgørende for at komme i gang med at binde fluer.

Hæklenål

Denne er meget anvendelig til at hækle fluekroppe i garn. Oftest set er det laksefluer, der laves på denne måde, og det er generelt en metode, der får meget og mere opmærksomhed. Igen er det måske ikke en metode, som du skal bruge, hvis du er helt ny i fluebinderiet, men det er helt klart en metode, som du kan nørde mere ind i på sig.

Komplet tidevandstabel for den danske kystelinje, de danske fjorde og øer. Nemt og hurtigt kan du tjekke tidevandet højde for en givet destination, på en givet dato for et givet tidspunkt. Alle vandhøjder er estimater for den pågældende dato og tidspunkt, hvorfor du godt kan opleve udfald, hvor højden på tidevandet ikke stemmer overens. Tiderne er til gengæld glimerende estimater, der sagtens kan bruges til at planlægge din næste fisketur om, du så skal afsted i både eller waders.

Tidevandet og vandstands betydning for fiskeriet

Tidevandet er den af de største spillere, når vi snakker om indflydelse på det miljø, som vi lystfiskere og de fisk, som vi efterstræber, bevæger os rundt. Det har kæmpe betydning for vandmiljøet og flytter på store vandmængder. Når tidevandet er på sit højeste skaber det muligheder for en masse nye fødekilder for de små fisk. De små fisks søgen efter mad i de nye vande resulterer i, at de større rovfisk også søger længere ind for at jage de små fisk. Det er tale om noget så naturligt som fødekæden og resultaterne af den.

Fiskeriet er mest påvirket af tidevandet på de åbne kyster, hvor tidevandet regelmæssigt flytter sig i takt med månen. Her har fiskene typisk indstillet sig på en fast rytme, som de har tendens til at følge. De søger ind i takt med, at vandstanden stiger og sårbare fødekilder frigøres, og så søger de ud igen, når vandet begynder at falde. Som lystfisker i waders, så sættes der nogle naturlige grænser for, hvor langt vi kan nå. Det er derfor en super god ide at have styr på tidevandet. På den måde skaber du de bedste forudsætninger for dig selv og din succes.

Vandstandsmålinger – seneste 24t

DMI har lavet et kort, hvor du kan se de seneste vandstande fra danske havne rundt om i Danmark. Kortet skan du finde på deres side via linket her. Vinduet viser i første omgang de seneste målinger af vejret. Ændrer du laget i højre hjørne, så kan du ‘Vandstand’, hvorefter du får vist de seneste vandsstandshøjder i cm.

Hvad er en vandstand?

Vandstanden kan også betegnes vandoverfladens niveau. Denne bliver målt både i søer, åer og i havne, der ligger både ud til kysten eller inde i fjorden. Denne har især betydning for store skibe, der enten skal sejle gennem en fjord eller ligge til en havn. Men vandstanden kan også have betydning for dig som lystfisker. Der er forskellige faktorer, der påvirker vandstandens højde, og det kan være alt fra vinden til det atmosfæriske høj- og lavtryk, der kan få vandstanden til at falde eller stige. I de tilfælde snakker man om højvande og lavvande.

Hvad er lavvande?

Det giver langt hen af vej nok sig selv, men lavvande er altså, når vandet trækker sig tilbage på kysterne og i fjordene. Dette kan foregå ret hurtigt i takt med, hvor hurtigt tidevandet ændre. Når vandet trækker sig, så vil man typisk snakke om, at vandet ebber ud. Derfor kaldet lavvande også ebbe, hvilket er en betegnelse for, at vandet falder mod lavvande.

Hvad er højvande?

Højvande er det modsatte af lavvande, og det er altså her, hvor vandstanden stiger mod højvande. Igen bliver dette påvirket af tidevandet, der har indflydelse på vandenstanden højde. Er der højvande, så skyldes det mange gange, at tidevandet stiger. Stiger vandstanden op til fuld højvande, altså hvor vi har nået vandoverfladens niveau højste niveau, så vil man betegne dette for flod.

Nedenfor kigger vi ind på tidevandstabellerne for de danske øer, fjorde og kystlinjer. Disse kan hjælpe dig med at forudsige vandoverfladensniveau for en pågældende dato i året 2023. Disse er vejledende og kun gældende for selve tidevandet. Vandstanden kan dermed godt være en anden, idet der kan være andre faktorer, der kan spille ind på denne.

Vidste du, at månefaserne har betydning for tidevandet og dermed vandstanden? Find vores månefase kalender her, og find også ude af, hvornår fiskene er mest jagtaktive i forhold til månen.

Sådan læser du tidevandstabellerne

Heldigvis er det ikke nogen videnskab at læse tabellerne, da DMI allerede på forhånd har gjort det ganske nemt. Lad os gennemgå, hvordan du aflæser tabellerne med et simpelt eksempel

Du vil på fisketur i Lemvig, det skal være søndag den 14. februar. Du er allerede i gang med forberedelserne, da du skal have din halvdovne teenager med. I vil af sted fra morgen af, da du har læst noget om de bedste tider for fiskeri på Outdoorseason.dk. Så lad os kigge i tabellen:

Tabellen viser en nogle rækker og kolonner. På hver A4 side kan du i toppen se, hvor tabellen er gældende for. Derudover har vi typisk 3 måneder og de gældende datoer for den enkelte måned. For hver dato har vi tidspunkt på dagen samt ændringen i vandstanden målt i meter. Så vi skulle af sted på fisketur den 14. februar, så vi suser ned til den 14.

Her kan vi altså se, at vandstanden står til at stige med 0,15 meter. En stigning i vandstanden er typisk ikke helt dumt at fiske i, så vi holder fast i datoen og håber, at vi kan få teenageren ud af sengen. Knæk og bræk.

Tidevandstabel – Jylland

Jylland er alligvel så stort, at det er blevet delt ind i Limfjorden, Vestjylland og Østjylland. Du finder nemmest din destination ved at afgøre om den er placeret i Limfjorden, Vest- eller Østjylland, hvorefter du søger efter din destination efter alfabetet.

Tidevandstabel – Limfjorden i vest

Alle destinationer er listet i alfabetisk orden under hver kategori.

Tidevandstabel – Vestjylland

Alle destinationer er listet i alfabetisk orden under hver kategori.

Tidevandstabel – Østjylland

Alle destinationer er listet i alfabetisk orden under hver kategori.

Tidevandstabel – Fyn

Alle destinationer er listet i alfabetisk orden under hver kategori.

Tidevandstabel – Sjælland

Alle destinationer er listet i alfabetisk orden under hver kategori.

Tidevandstabel – Bornholm

Alle destinationer er listet i alfabetisk orden under hver kategori.

Denne artikel indeholder annoncer

Mange betegner hornfisken som en bifangst, når de fx fisker efter havørreder. Men der er absolut ingen grund til at se hornfisk som en bifang. De er en fantastisk figther i vandet og med en ganske simpel tilberedning, så smager de faktisk slet ikke så dårligt endda. Så lad os kigge på, hvad hornfisken er for en fisk, hvordan vi skal fange den, hvornår det er bedst at fange dem, samt hvordan disse fisk, der er fuld af ben, nemt og godt kan tilberedes.

Hvad er en hornfisk?

Hornfisk er en aflang, nålformet rovfisk, der bevæger sig super hurtigt gennem vandet. Dens spidse næblignende kæber er fyldt op med en masse små skarpe tænder, som den bruger til at spise krebsdyr og diverse små fisk i havet. De lever egentlig i det østlige Atlanterhav, hvor de lever ude på det åbne hav. Ofte bevæger de sig i store stimer tæt på overfladen, men i søgen efter føde vandrer de også ind på lavere vande, hvilket de også gør for at gyde. I april-maj trækker de lange, smalle fisk til danske farvande, hvor du har mulighed for at fange den stærkt, kæmpende fisk.

Som sagt så jager fiskene både krebsdyr og små fisk, og måden de jager på er at bruge deres store adræthed til at slå deres bytte ud. De svømmer op på siden af deres bytte og slår det ud af balance med deres stærke krop. Derefter fortsætter de jagten ved at trække om bag byttet igen for at sluge byttet. Dette er god viden, når vi senere skal kigge ind på, hvordan vi fanger dem.

Du har mulighed for at fange hornfiskene i alle størrelser her i Danmark. De bliver typisk op til 75 cm med en vægt op til 1 kilo, men de fanges både i større og mindre versioner herhjemme. Faktisk er de set helt op til 1,2 meter herhjemme med en kampvægt på næsten 2 kilo.

Hvornår kan du fange hornfisk?

Som nævnt så trækker hornfiskene ind i de danske farvande i starten af april og ind i maj. Men i teorien strækker sæsonen sig helt hen i august og september, hvor antallet dog ikke er lige så stort.

De første hornfisk begynder altså at vise sig i starten af april, men det er først hen slut i april og start maj, hvor fiskeriet virkelige topper. De ankommer store stimer, hvilket skaber muligheder for hele familien samt erfarne og uerfarne lystfiskere.

Har du styr på fredningstider og mindstemål for de danske saltvandsfisk? Ellers kan du finde en oversigt over disse på linket her…

Bedste tidspunkt på dagen at fange hornfisk

Hornfiskene er meget aktive og jager hovedsaligt om dagen. Normalvis vil jeg fremhæve at morgen og aften, hvor der er størst variation i tiden, er bedst. Men i dette tilfælde kan du opleve succes med fiskeriet gennem alle dagstimerne. Det er derfor også en af grundene til, at de lange, smalle fisk er hyppigt set på havnen, hvor lystfiskerne kan trække dem op. Ligeledes er dette også årsagen til, at de egner sig godt til nybegynderne og børnefamilierne, der vil ud og have nogle gode oplevelser.

Hvor kan jeg fange hornfisk?

De sølvblanke torpedoer er en saltvandsfisk, hvilket betyder, at du kan finde og fange dem på kysten samt i de danske fjorde. De kommer hertil for at føre deres generation videre, og i mellemtiden søger de alt det føde, som de kan finde. Det vil sige, at du kan finde dem der, hvor maden bliver serveret. På kystlinjen er det især steder, hvor der findes masser ålegræs, som små fisk og krebsdyr kan gemme sig i. De søger ikke kun føde i ålegræsset, men bruger det også til at gyde i. Dermed er det et rigtig godt sted at starte.

Hvordan fanger man hornfisk?

Hornfiskene, der trækker ind i de danske farvande, kommer her for at gyde, men det betyder ikke, at de ikke aktive jager, mens de er her. Faktisk er de meget aggressive jægere, hvilket gør dem ganske nemme og attraktive at fange.

Vidste du, at du skal have fisketegn, før du må begynde at fiske efter hornfisk, hvis du er over 18 år? Du kan læse mere om dansk fisketegn her…

Fang hornfisk på en spinnestang

Fiskeriet på spinnestangen er klart den mest udbredte fiskemetode ikke kun for for denne fiskeart, men også i det hele taget. Dette skyldes især, at sværhedsniveauet ikke så højt, hvorfor nye og mindre erfarne lystfiskere foretrækker denne form – også for de lystfiskere, der ikke fisker så ofte, er spinnefiskeriet værdsat. Man skal dog ikke tage fejl, der er masser af plads til at nørde på området og fiskearter, de er yderst svære at fange også på en spinnestang.

Hornfiskenes fødekilder beror, som vi lærte tidligere, især på krebsdyr og små fisk – typisk andre fiskearters yngel, selvom de også er kannibalister vil spise fisk af deres egen art. Derfor skal vi have dette i mente, når vi skal vælge vores agn (blink, spinnere, woblere m.fl.). Min erfaring er især, at aflange blink, der er sølv og blanke, fungerer super godt. De er dog rimelig aggressive jægere og vil i mange tilfælde jage de fleste små fiskeimitationer. Endvidere fungerer det også super godt at fiske med børsteorme, da netop børsteormene også begynder at kigge frem, når hornfiskesæsonen topper. Så vil du virkelig ud og fiske efter de sølvblanke tornadoer, så er det en af disse, som jeg vil anbefale dig.

Find hjælp til de nemmeste og bedste fiskeknuder her

Silkekrog til hornfisk

Så tænker du nok, at skal jeg fiske uden krog? Og det korte svar er ja og nej, du skal nemlig bruge en anden form for krog. Dette er en ting, som jeg også klart vil anbefale dig, hvis du vil fiske med blink eller spinnere. Du skal droppe den tre krog, som du garanteret kender, som de fleste blink bliver solgt med. Krogen piller du af, mens du lader springringen blive siddende og i stedet bruger du en silkekrog.

En silkekrog er en masse silketråde, der er bundet sammen, så de tilsammen udgør en løkke. Disse kommer i et hav af farver, og det er svært at fremhæve den ene frem for den anden, da det ikke rigtig er silkekrogen, som hornfisken går efter. Jeg foretrækker dog typisk rød, orange eller gul. Denne sætter du på springringen. Du kan enten åbne springringen op og fører silkekrogen sådan. Jeg plejer nu bare at tage silkekrogen og fører gennem springringen, og derefter igennem sin egen åbning, hvorefter du strammer, således den låser sig selv. Det er det hurtigt og fungerer ganske godt.

Westland Silketråd

10 stks
kun 12 kr.

Silkekrogen

1 pakke
15 kr.

Silkekrogen

1 pakke
20 kr.

Der er mange fordele med silkekrogen, og en af dem er at undgå et stort antal fejlkrogninger på hornfisken. Den rager jo ved at slå deres bytte ud med kroppen. Når den trækker sig tilbage, er det ikke umuligt, at du kan fejlkroge den i siden, hvilket vi gerne vil undgå.

Silkekrogen fungerer godt til hornfisken, fordi den netop har de lange kæmpe og de mange små skarpe tænker. Næbet bliver viklet ind i silketrådene, og på den måde fanger du din hornfisk på en god og skrøbelig måde. Dette er især også godt, hvis du vil sætte fisken uden igen – en såkaldt catch’n’release.

Kombinere hornfisk med sildefiskeriet

Dette er meget anvendt og næsten fjollet ikke at gøre for at få lidt ekstra på krogen, hvis du er afsted med ungerne. Når du fisker efter sild, så anvender du et såkaldt sildeforfang, hvor der skal noget vægt i enden for at få det til bunds. Det er meget almindeligt, at der her bruges et sildelod, men du kan med fordele skifte dette ud med et blink. På den måde optimere mere du chancerne for en ekstra fangst.

Sildesæsonen og hornfiskesæson falder nemlig lidt ind over hinanden, hvilket giver mulighed for, at man kan fiske efter begge arter.

Fang hornfisk på flue

Mange fluefiskere støder på hornfisken, når de bevæger sig ud i bølgerne på kysten og i fjordene i søgen efter havørrederne. De oplever dem derfor ofte som en bifangst, hvilket måske ikke altid er på sin plads. Jeg kan sagtens forstå, at de kan blive en smule irriterende, når de man bare gerne vil finde en havørred, og den ene hornfisk efter den anden springer på flue – jeg har selv været der. Men hvor alting er, så er hornfisken en sjov figther, som du egentlig i ligeså høj grad kunne tage ud og fiske efter.

Hornfiskene spiser stort set det samme som havørreder. Så når man skal vælge en flue, som skal passe til fiskeriet, så vil jeg gå med små fiskeimitationer eller krebsdyr. Pattegrisen i grå, synes jeg, fungerer rigtig godt. Når vi kommer lidt længere hen på sæsonen, hvor sand- og børsteormene begynder at kigge frem, så kan en imitation heraf også være ganske effektiv. Selvom hornfisken har lange smalle kæmper, så skal man ikke lade sig skræmme af at tage en større flue på. Det er hovedsagligt krogstørrelsen, som ikke skal blive alt for stor.

Hertil vil jeg påpege, at det også sagtens kan lade sig gøre at benytte silkekroge samme med fluefiskeri, hvor silkekrogen fæstnes til fluens krog. Læs mere om det ovenfor.

Gode tips til at fange hornfisk

• Spol hurtigt ind – Hornfisken er en lynhurtig jæger og suser gennemvandet med fuld fart, det er ikke uden grund, at den har øgenavnet torpedofisken. Du kan derfor også spole hurtigere ind end normart.
• Hold linen stram – De aktive jægere jager som tidligere nævnt i overfladen af vandet. Derfor har de det også med at springe op over overfladen, når de først er kroget. Hold derfor linen stram, så du ikke mister din fisk i farten.
• Optimer dine chancer – Find steder med gode strømforhold, ålegræs eller dybt vand tæt på land, såsom en havn eller lignende. Her vil hornfiskene ofte holde til. Derudover kan du også holde godt øje med vandoverfladen, idet vandet nærmest vil ‘koge’, når hornfiskene jager deres bytte op til overfladen.

Rengøring af hornfisk

Desværre har hornfisk et ryg for at være en dårlige spise, hvilket jeg ser som en stor fejltagelse. Det er rigtigt, at den har mange ben, hvilket kan gøre den svær at filetere med en almindelig filteringskniv. Dette kan man løse ved enten at tilberede fisken hel eller benytte sig af det rigtige værktøj.

Til at rengøre og klargøre en hornfisk findes der et værktøj, der hedder en udbener eller nogle kalder det også for en hornfiskejern. Dette bruger man til at filtrere fisken, således man får en aflang filet uden ben, der efterfølgende nemt og lækkert kan steges på panden.

Hornfiskejern

Fremgangmetoden er simpel:

1. Rens hornfisk for indvolde
2. Lav et snit på begge sider af hovedet og placerer fisken med ryggen op af
3. Skær den yderste centimeter af hver filet, så får du nemmere ved at løsne benene
4. Hold godt fast om hovedet og placerer udbeneren i toppen af fileten, og kør nu udbeneren ned langs ryggen på fisken – start fra hovedet. Fortsæt ned mod haleroden til du ikke kan komme længere. Du vil opleve, at benene skrabes ud af hornfisken.

Find udbeneren/hornfiskejernet her til kun 169 kr.

Opskrift på hornfisk

For mange ben og for lidt kød er de fleste undskyldning for ikke at tage hornfiskene med hjem og serverer dem for familien. Dette er dog en skam, da de slet ikke smager så dårligt endda. Ganske rigtigt, så der nok nogle stykker til for at kunne afholde den helt store familiesammenkost, men den fungerer rigtig til en forret eller på en rugbrød, som jeg oftest gør.

Grill hornfisk

Jeg griller ofte mine hornfisk, da det rent praktisk er nemt og så smager det bare super godt. Det kræver egentlig ikke alverden, og jeg vil nedenfor opsætte de ganske simple punkter, som jeg gør igennem, når jeg laver hornfisk. Det er en simpel opskrift, som jeg har udviklet lidt hen af vejen, som typisk varierer lidt for hver gang, jeg laver den. Du kan derfor også sagtens ligge nogle ingredienser til eller trække nogle fra, alt efter hvad du synes om. Lad os se på det.

1. Tænd op i grillen, så den har middelhøj varme – du kan lave din hornfisk på både kul- og gasgrill, ligesom det også sagtens kan lave det over bål.
2. Rens fisken og skyl den godt – du kan grille fisken hel eller dele den op i flere fileter ved blot at skære den over, som det passer dig.
3. Lig den renset fisk i staniol, der er stort nok til, at du kan pakken fisken helt ind i det.
4. Kværn salt og peber på både indvendige og udvendige side af fisken – vil du være lidt god ved dig selv, så er en pebermix særdeles god hertil.
5. Skær nogle skiver citron og fordel dem ovenpå fisken – Hertil kan du også tage nogle persille toppe og ligge inden i fisken.
6. Tilsæt nu gerne flere skiver af smør og lig dem oven på fisken, hvorefter du lukker staniolen om fisken.
7. Lige nu den indpakket hornfisk på den varme grill.
8. Den skal cirka have omkring 7-10 minutter, men jeg vil tilse den undervejs – Når skindet slipper kødet, og kødet har ændret tekstur, så er fisken klar.
9. Tag fisk af grillen og ud af staniolen og læg den på et skærbræt.
10. Nu skulle du gerne kunne pille skindet af uden problemer, og derefter bruge en gaffel til roligt trække kødet af knoglerne – Der er mange ben, og det er med ikke at gå for voldsomt til værks, når du skal trække kødet af benene. Træk oppe fra rygraden og ud mod benenes spids.

Spis hornfisken til en salat og med nogle nye kartofler eller gør som jeg, og læg den på nogle skiver nybagt rugbrød. Det smager himmelsk. Jeg kan godt lide at smøre rugbrøden med lidt hjemmelavet mayonnaise, hvorefter fisken kommer på. Til sidst topper jeg maden med lidt purløg og rødløg – du kan lave lidt røræg og ligge ovenpå, det er super godt!

Velbekomme – siger jeg bare!